Kimmi Rønnebæk (Foto: Janus Nielsen / Kanal 4)
Kimmi Rønnebæk (Foto: Janus Nielsen / Kanal 4)

AFSLØRING: Tidligere topmodel kommer med i 'De unge mødre'

Hun har tidligere deltaget i 'Danmarks næste topmodel', men fra næste uge af kan du opleve hende i 'De unge mødre'.

I næste uges afsnit af 'De unge mødre' bliver seerne præsenteret for en ny ung mor, når 20-årige Kimmi Rønnebæk fra Ballerup kommer med i programmet. Kimmi har termin til januar, og seerne får derfor lov til at følge hende frem mod fødslen.

Optagelserne fra næste uges program blev lavet for en måned siden, og derfor får seerne næsten lov til at følge med i den unge mors liv i realtid, afslører den kommende unge mor, som indrømmer, at det er gået stærkt.

– Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have været med allerede nu. Jeg filmede egentligt til næste sæson, men pludselig blev det besluttet, at jeg bare skulle med midt i denne sæson. Så det hele er gået lidt hurtigt, fortæller Kimmi til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Ung mor er gået fra kæresten: Han var voldelig

Vant til tv

Sådan så Kimmie ud, da hun medvirkede i 'Danmarks næste Topmodel'. (Foto: Kanal 4)
Sådan så Kimmie ud, da hun medvirkede i 'Danmarks næste Topmodel'. (Foto: Kanal 4)

Men tv er ikke nyt for Kimmi, og hvis du synes, at du genkender hende, så er det også meget muligt. Hun var nemlig deltager i 2011-udgaven af 'Danmarks næste topmodel', hvor hun klarede den frem til sæsonens syvende program.

- Men det bliver noget helt andet at lave 'De unge mødre'. Det andet er mere reality, og der er mere pres på. Reportage-genren passer bare bedre til mig Her kan jeg bare få lov til at være mig selv, siger hun og giver også svaret på, hvad det indebærer.

- Man kan forvente en ung pige, der skal være mor for første gang. Jeg fik en turbulent start på graviditeten, så jeg tager til diverse scanninger for at sikre mig, at alt er, som det skal være. Man kan forvente en pige, der gennemgår en stor udvikling, siger Kimmi.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor tilbage hos eks-kæresten

Troede det var blærebetændelse

Det lå på ingen måde i kortene, at Kimmi skulle være ung mor. Hun var på p-piller, da hun blev gravid, og tanken om barn strejfede hende slet ikke, da hun blev ramt af symptomerne.

- Jeg troede faktisk, at jeg havde blærebetændelse, så jeg tog til lægen for at få det tjekket. Her fandt hun ud af, at jeg var gravid, fortæller Kimmi, som dog endte i et længere forløb med mange urolige nætter.

Fostret dukkede nemlig ikke op på scanningerne, og det endte med, at hun blev indlagt på Herlev Hospital. Her fandt de endelig hjertelyd, og alt panikken blev afblæst.

-Graviditeten var bare blevet opdaget så tidligt, at barnet ikke rigtigt kunne ses på scanningerne endnu. Så jeg var så lettet og lykkelig, da jeg hørte, at alt var godt. Og jeg var bare sikker på, at jeg skulle have det barn, siger Kimmi, der ikke er kærester med faren til barnet i øjeblikket.

- Jeg håber da, at vi finder sammen igen. Men han arbejder meget for tiden, og jeg er fyldt med hormoner. Men når der er kommet lidt mere ro på det hele, så kan det være, at vi finder sammen igen. Det håber jeg i hvert fald.

Du kan se meget mere til den nye unge mor på tirsdag klokken 20:00, når Kanal 4 sender 'De unge mødre'.

Se flere billeder af Kimmi i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltagers sorg: Druk tog livet af min far

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.