AFSLØRING: Tidligere deltagere tilbage i ny sæson af 'Paradise'

Sidste år valgte Viaplay at lave ’Paradise Hotel’- formatet fuldstændig om, men de to første sæsoner af realityprogrammet, som nu bare hedder ’Paradise’, har langt fra levet op til seernes forventninger.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde stopper som vært på 'X Factor'

På sociale platforme har flere givet udtryk for, at de synes, at det nyreformerede program er for sobert og kedeligt. De vil se fulde halvnøgne unge mennesker skændes, lyve, kysse, knalde og forelske sig - ligesom i gamle dage.

Og hvis du har det på samme måde, er der måske godt nyt.

LÆS OGSÅ: Her er guldherrernes smukke kærester og koner

Den kommende sæson tre af  'Paradise' bliver i hvert fald markant anderledes.

Rikke Gøransson vender blandt andet tilbage som vært på hotellet, og hun er ikke den eneste, som seerne kan glæde sig til et gensyn med.

LÆS OGSÅ: Viser ærligt billede efter fødslen

SE og HØR afslører nemlig, at der er flere gamle deltagere, som vender tilbage.

Ifølge mediets oplysninger er Sille Nimholm, Patrick Holsøe, Sarah Dohn, Jonas Ptak, Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup alle i Mexico for at optage sæson tre af 'Paradise'.