AFSLØRING: Se deltagerne i ‘Den store bagedyst’ 2021

Så er der dømt jubilæumsfest - Den 10. udgave af den traditionsrige konkurrence 'Den Store Bagedyst' er nemlig på trapperne, og 10 nye kage-entusiaster står klar med forklæde og bagehandsker.

Der er i år lagt op til et godt og blandet hold i køkkenerne, når 'Den store bagedyst' vender tilbage lørdag den 2. oktober på DR1.

- Vi har endnu engang fundet ti dygtige bagere, som hver især bringer en masse personlighed ind i teltet. Det er ti deltagere, man får lyst til at holde med på grund af deres gode humør, det de hver især står for, og så selvfølgelig på grund af deres mange fine kageidéer, Fortæller Søren Olsen som er redaktør på programmet.

Blandt de ti deltagere er i øvrigt to, der har det tilfælles, at de hver især er kæreste med en professionel danser fra 'Vild med dans'. LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Kæresten med i 'Den store bagedyst'

Mød alle de nye deltagere her:

Anelise, 39 år, Viborg

Anelise er trods sit danskklingende navn fra Brasilien, hvor hun er født og opvokset. Hun har dog danske rødder, fordi hendes morfar var dansk.

For 15 år siden flyttede hun så til Danmark for at tage en kandidat i erhvervsøkonomi, og senere mødte hun sin mand, Jacob, som hun har to børn med. Anelise har i flere år arbejdet i store danske virksomheder som Mærsk, Grundfos og Vestas, men i dag er hun selvstændig.

Når det gælder kager, sværger hun gerne til de glutenfri, da begge hendes børn har cøliaki. Derudover elsker hun at udfordre de danske kager med nogle mere eksotiske krydderier fra sit sydamerikanske hjemland.
LÆS OGSÅ: Jacob Haugaard har fået tilbuddet flere gange: Derfor sagde jeg ja til 'Vild med dans' i år
Anne-Kathrine, 27 år, Aarhus


Gymnasielærer Anna-Kathrine underviser i spansk og billedkunst, og begge dele får hun ofte flettet ind i sine fantasifulde kager. De er nemlig spækket med farver og inspireret af hendes rejser i Spanien og Latinamerika, som hun er meget betaget af.



Farver er der også masser af i hendes garderobe, der primært består af kjoler fra vintagebutikker. Faktisk er hun stort set altid iført kjole, hvilket man også kommer til at se i 'Den store bagedyst'.



Tit bager Anna-Kathrine kun en ny type kage én gang, for det sjoveste er faktisk selve processen og det at lære nye teknikker, synes hun.



AK, som hun ofte kaldes, bor med sin kæreste i Aarhus.

Frederik, 30 år, Frederiksberg


Frederik har længe drømt om at blive en af deltagerne i 'Den store bagedyst', og når han skal bage, elsker han især at bage tærter; citrontærter, chokoladetærter, hindbærtærter, små tærter – you name it.



Når han ikke lige hygger med at bage derhjemme, arbejder han som ejendomsmægler med fokus på liebhaverboliger. Derudover bruger han meget af sin fritid på at holde sig i form med løb og fitness.



Han er opvokset i Østjylland, men bor i dag på Frederiksberg med sin kæreste Morten Kjeldgaard, der er en af de professionelle dansere i 'Vild med dans'.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager alvorligt syg: Ramt af kræft igen
Gitte, 64 år, Brøndby Strand


Det er ikke, fordi Gitte mangler ting at give sig til, efter hun er gået på efterløn. Siden hun stoppede som lærer, har hun spillet bridge flere gange om ugen. Derudover har hun også fire voksne børn og syv børnebørn at se til, og så er hun i øvrigt i gang med en toårig terapeutuddannelse.



Alligevel har Gitte både tid og lyst til at krydre sin hverdag med et nyt og sjovt eventyr, så hun meldte sig til 'Den store bagedyst'.



Gitte har da også altid været glad for at bage – ikke mindst klassikere som hindbærsnitter, wienerbrød og lagkager – og da hendes datter blev gift, var det Gitte, der stod for at lave en flot bryllupskage i fem etager.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Pernille Blume og Morten Kjeldgaard snakker om Vild med dans.

Jakob, 56 år, Odense
 Foto: Carsten Mol © DR)


Jakob er egentlig uddannet tømrer og bygningskonstruktør, men nu arbejder han som handicaphjælper. Ved siden af sit arbejdsliv bruger han meget tid i sit værksted, hvor han opfinder og laver alt lige fra bageredskaber til de hornbriller, han selv går med.



Jakob deler matrikel med sin kæreste Ditte og har desuden en datter, der bor på Sjælland. Det er i øvrigt datteren, der har opfordret ham til at søge om at komme med i 'Den store bagedyst'.



Derudover er Jakob en begejstret vinterbader.

Johanne, 18 år, Odense
 Foto: Carsten Mol © DR)


Årets yngste deltager er Johanne, der går på HHX i Odense. Hun har derfor ikke lige så meget kage-erfaring som mange af de andre, men hun har elsket at bage, siden hun var barn.



Da hun fik en Mette Blomsterberg-kagebog af sin far steg niveauet hurtigt. I dag er hun derfor stor fan af den tidligere 'Bagedyst'-dommer. Alligevel var det først, da hun blev udvalgt som deltager i 'Den store bagedyst', at Johanne for alvor begyndte at nørde kager, smage og teknikker.



I sin fritid bruger hun masser af tid på at træne og dyrke forskellige sportsgrene – hun har for eksempel både surfet, cyklet mountainbike og dyrket kajakpolo, og hun er altid klar på at prøve en ny sportsgren af.

Katharina, 36 år, Solrød Strand
 Foto: Carsten Mol © DR)


Katharina er gift med brasilianske Bruno, og derfor rejser parret og deres to børn ofte til Brasilien, hvorfra Katharina får en del inspiration til sine kager. I det hele taget elsker hun at mikse de fine danske kager med de mere søde og rustikke brasilianske kager.



Katharina elsker i det hele taget at bage kager – ikke mindst sammen med sine børn og deres kammerater, når de kommer på besøg.



Oprindeligt er hun uddannet inden for forsikringsbranchen, men for tiden drømmer hun faktisk om at komme til at arbejde med mad og bagning. Som en begyndelse på det har hun meldt sig til 'Den store bagedyst'.

Sarah, 32 år, Holte
 Foto: Carsten Mol © DR)


Sarah har altid hygget sig med at bage, men det var først under sin seneste barsel for tre år siden, at hun virkelig begyndte at gå op i det. I dag er det især processen med kagerne og smagene, der er i fokus hos hende – og så elsker hun at arbejde med chokolade. Det er hendes favoritingrediens.



Sarah er oprindeligt uddannet inden for sundhed og ernæring, men i dag arbejder hun med it-drift i et konsulentfirma.



Til gengæld tager hun ofte de kager, hun bager derhjemme, med til sine kolleger. Altså, hvis hun da ikke selv når at spise dem sammen med sin mand og to sønner inden.

SæÞór, 29 år, Vanløse
 Foto: Carsten Mol © DR)


Mon ikke, der dukker en islandsk kage op i årets bagedyst? Det er SæÞór i hvert fald mand for.



SæÞór (der udtales Sejfor) er nemlig født i Island, men flyttede som syvårig med sin familie til Danmark. Det meste af hans danske barndom og teenagetid foregik på Lolland, men nu bor han i Vanløse med sin kæreste Thomas Evers Poulsen, der er professionel danser i 'Vild med dans', og sin otteårige datter, som parret har hver anden uge.



Der er fuld fart på SæÞór, der både arbejder som regnskabsassistent og læser økonomi- og ressourcestyring ved siden af. Derudover elsker han at træne og bruger rigtig meget tid på blandt andet vægtløftning og crossfit.

Tilde, 23 år, København
 Foto: Carsten Mol © DR)







Allerede som barn i den sjællandske by Tune nød Tilde at bage kager – og når hun skulle se 'Den store bagedyst' med sin mor, bagte de altid en kage først, som de kunne spise foran tv'et.



Siden har Tilde forfinet sin bagning, øvet teknikkerne og skruet godt op for pynten, der i øvrigt tit er i yndlingsfarverne pink og lyserød. Så meget, at hun ikke kunne lade være med at melde sig til 'Den store bagedyst'.



Til hverdag arbejder Tilde som butikschef i en brudekjolebutik i København. Hun bor sammen med sin kæreste, Thomas, dyrker både dans og yoga og bruger derudover en hel del tid på sin Instagram-profil, hvor især mode og skønhed er i fokus. Her har hun i øvrigt 27.000 følgere i skrivende stund.


Den nye sæson af 'Den store bagedyst' har premiere på DRTV og DR1 lørdag den 2. oktober. Du kan varme op med at se de tidligere ni sæsoner på DRTV her.
Når det gælder kager, sværger hun gerne til de glutenfri, da begge hendes børn har cøliaki. Derudover elsker hun at udfordre de danske kager med nogle mere eksotiske krydderier fra sit sydamerikanske hjemland. LÆS OGSÅ: Jacob Haugaard har fået tilbuddet flere gange: Derfor sagde jeg ja til 'Vild med dans' i år Anne-Kathrine, 27 år, Aarhus Gymnasielærer Anna-Kathrine underviser i spansk og billedkunst, og begge dele får hun ofte flettet ind i sine fantasifulde kager. De er nemlig spækket med farver og inspireret af hendes rejser i Spanien og Latinamerika, som hun er meget betaget af. Farver er der også masser af i hendes garderobe, der primært består af kjoler fra vintagebutikker. Faktisk er hun stort set altid iført kjole, hvilket man også kommer til at se i 'Den store bagedyst'. Tit bager Anna-Kathrine kun en ny type kage én gang, for det sjoveste er faktisk selve processen og det at lære nye teknikker, synes hun. AK, som hun ofte kaldes, bor med sin kæreste i Aarhus. Frederik, 30 år, Frederiksberg Frederik har længe drømt om at blive en af deltagerne i 'Den store bagedyst', og når han skal bage, elsker han især at bage tærter; citrontærter, chokoladetærter, hindbærtærter, små tærter – you name it. Når han ikke lige hygger med at bage derhjemme, arbejder han som ejendomsmægler med fokus på liebhaverboliger. Derudover bruger han meget af sin fritid på at holde sig i form med løb og fitness. Han er opvokset i Østjylland, men bor i dag på Frederiksberg med sin kæreste Morten Kjeldgaard, der er en af de professionelle dansere i 'Vild med dans'. LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager alvorligt syg: Ramt af kræft igen Gitte, 64 år, Brøndby Strand Det er ikke, fordi Gitte mangler ting at give sig til, efter hun er gået på efterløn. Siden hun stoppede som lærer, har hun spillet bridge flere gange om ugen. Derudover har hun også fire voksne børn og syv børnebørn at se til, og så er hun i øvrigt i gang med en toårig terapeutuddannelse. Alligevel har Gitte både tid og lyst til at krydre sin hverdag med et nyt og sjovt eventyr, så hun meldte sig til 'Den store bagedyst'. Gitte har da også altid været glad for at bage – ikke mindst klassikere som hindbærsnitter, wienerbrød og lagkager – og da hendes datter blev gift, var det Gitte, der stod for at lave en flot bryllupskage i fem etager. Artiklen fortsætter under videoen, hvor Pernille Blume og Morten Kjeldgaard snakker om Vild med dans. Jakob, 56 år, Odense Foto: Carsten Mol © DR) Jakob er egentlig uddannet tømrer og bygningskonstruktør, men nu arbejder han som handicaphjælper. Ved siden af sit arbejdsliv bruger han meget tid i sit værksted, hvor han opfinder og laver alt lige fra bageredskaber til de hornbriller, han selv går med. Jakob deler matrikel med sin kæreste Ditte og har desuden en datter, der bor på Sjælland. Det er i øvrigt datteren, der har opfordret ham til at søge om at komme med i 'Den store bagedyst'. Derudover er Jakob en begejstret vinterbader. Johanne, 18 år, Odense Foto: Carsten Mol © DR) Årets yngste deltager er Johanne, der går på HHX i Odense. Hun har derfor ikke lige så meget kage-erfaring som mange af de andre, men hun har elsket at bage, siden hun var barn. Da hun fik en Mette Blomsterberg-kagebog af sin far steg niveauet hurtigt. I dag er hun derfor stor fan af den tidligere 'Bagedyst'-dommer. Alligevel var det først, da hun blev udvalgt som deltager i 'Den store bagedyst', at Johanne for alvor begyndte at nørde kager, smage og teknikker. I sin fritid bruger hun masser af tid på at træne og dyrke forskellige sportsgrene – hun har for eksempel både surfet, cyklet mountainbike og dyrket kajakpolo, og hun er altid klar på at prøve en ny sportsgren af. Katharina, 36 år, Solrød Strand Foto: Carsten Mol © DR) Katharina er gift med brasilianske Bruno, og derfor rejser parret og deres to børn ofte til Brasilien, hvorfra Katharina får en del inspiration til sine kager. I det hele taget elsker hun at mikse de fine danske kager med de mere søde og rustikke brasilianske kager. Katharina elsker i det hele taget at bage kager – ikke mindst sammen med sine børn og deres kammerater, når de kommer på besøg. Oprindeligt er hun uddannet inden for forsikringsbranchen, men for tiden drømmer hun faktisk om at komme til at arbejde med mad og bagning. Som en begyndelse på det har hun meldt sig til 'Den store bagedyst'. Sarah, 32 år, Holte Foto: Carsten Mol © DR) Sarah har altid hygget sig med at bage, men det var først under sin seneste barsel for tre år siden, at hun virkelig begyndte at gå op i det. I dag er det især processen med kagerne og smagene, der er i fokus hos hende – og så elsker hun at arbejde med chokolade. Det er hendes favoritingrediens. Sarah er oprindeligt uddannet inden for sundhed og ernæring, men i dag arbejder hun med it-drift i et konsulentfirma. Til gengæld tager hun ofte de kager, hun bager derhjemme, med til sine kolleger. Altså, hvis hun da ikke selv når at spise dem sammen med sin mand og to sønner inden. SæÞór, 29 år, Vanløse Foto: Carsten Mol © DR) Mon ikke, der dukker en islandsk kage op i årets bagedyst? Det er SæÞór i hvert fald mand for. SæÞór (der udtales Sejfor) er nemlig født i Island, men flyttede som syvårig med sin familie til Danmark. Det meste af hans danske barndom og teenagetid foregik på Lolland, men nu bor han i Vanløse med sin kæreste Thomas Evers Poulsen, der er professionel danser i 'Vild med dans', og sin otteårige datter, som parret har hver anden uge. Der er fuld fart på SæÞór, der både arbejder som regnskabsassistent og læser økonomi- og ressourcestyring ved siden af. Derudover elsker han at træne og bruger rigtig meget tid på blandt andet vægtløftning og crossfit. Tilde, 23 år, København Foto: Carsten Mol © DR) Allerede som barn i den sjællandske by Tune nød Tilde at bage kager – og når hun skulle se 'Den store bagedyst' med sin mor, bagte de altid en kage først, som de kunne spise foran tv'et. Siden har Tilde forfinet sin bagning, øvet teknikkerne og skruet godt op for pynten, der i øvrigt tit er i yndlingsfarverne pink og lyserød. Så meget, at hun ikke kunne lade være med at melde sig til 'Den store bagedyst'. Til hverdag arbejder Tilde som butikschef i en brudekjolebutik i København. Hun bor sammen med sin kæreste, Thomas, dyrker både dans og yoga og bruger derudover en hel del tid på sin Instagram-profil, hvor især mode og skønhed er i fokus. Her har hun i øvrigt 27.000 følgere i skrivende stund. Den nye sæson af 'Den store bagedyst' har premiere på DRTV og DR1 lørdag den 2. oktober. Du kan varme op med at se de tidligere ni sæsoner på DRTV her.