Afsløring: 'Luksusfælden'-par trodser eksperternes råd

Sanne og Dennis er ikke flyttet tilbage i deres hus, selv om eksperterne så det som den enest mulige løsning for nordjyderne.

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' kunne du møde Sanne og Dennis, begge på 30 år, som bor i Nordjylland. I næste uge kan du møde dem igen, da parrets økonomiske situation ikke kunne klares på ét afsnit.

Da vi forlod parret, havde eksperterne lige overbragt nyheden om, at de skulle flytte tilbage til det hus, som de ellers var fraflyttet og reelt set havde sendt på tvangsauktion. Det var især Sanne meget utilfreds med, og Realityportalen.dk kan nu afsløre, at parret har valgt at trodse eksperternes råd.

- Vi er faktisk ikke flyttet tilbage. Vi gennemgik deres regnskab med Sannes bror, som er ansat hos SKAT, og vi syntes ikke, at det hang sammen. Derfor er vi blevet boende her, fortæller Dennis til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden': Gældsplaget par på randen af skilsmisse og tvangsauktion

Eksperterne var uenige

Dennis fortæller, at eksperterne bestemt ikke var enige i parrets beslutning, som har gjort, at fremtiden ikke ser lys ud for nordjyderne.

- Situationen ser faktisk meget sort ud, men vi krydser fingre og håber på, at det hele nok skal gå, siger han.

Hvor sort parrets situation ser ud, og om det alligevel lykkes for eksperterne at hjælpe det nordjyske par med at klare fremtiden og holde fast på ægteskabet, kan du se på næste tirsdag kl. 20:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Henrik: Eksperterne brød klokkeklar aftale!

LÆS OGSÅ: Brian fra ’Luksusfælden’: Det hele er gået i sort for mig

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.