AFSLØRING! Her er parrene i ‘Vild med dans’ 2020

Her er de 12 par, der skal danse i 2020's udgave af 'Vild med dans'.

12 kendte danskere har sagt ja til at indtage dansegulvet, når sæson 17 af 'Vild med dans' den 2. oktober får premiere på TV 2, og nu står det også klart, hvem der er blevet matchet med hvem.

Sidste år dannede to mænd for første gang par i programmet, og Silas Holst og skuespiller Jakob Fauerby endte med at danse sig til en sejr i finalen. I år er der ikke et mande- eller kvindepar, men der er til gengæld både skuespillere, værter, sportsstjerner, sangere, en influencer og en biolog på 2020's nydanser-hold.

LÆS OGSÅ: Linse får hår(d) kritik: Du er grim

Alle de professioneller dansere har medvirket i tidligere sæsoner. Dog er der nogle, der har medvirket i flere sæsoner end andre. Malene Østergaard var med i 'Vild med dans' i 2012 og 2013, mens Martin Reichhardt for første gang ved med i 2019. Morten Kejldgaard, Mads Vad, Mie Moltke og Karina Frimodt er blandt de mere garvede dansere.

De 12 nye par er netop blevet præsenteret på dagens 'Vild med dans'-pressemøde, og herunder kan du se dem.

SE BILLEDERNE: Her er parrene i 'Vild med dans' 2020

1. Sara Bro & Morten Kjeldgaard

2. Nukâka Coster-Waldau & Silas Holst

3. Emili Sindlev & Mads Vad

4. Vicky Knudsen & Martin Reichardt

5. Hilda Heick & Michael Olesen

6. Merete Mærkedahl & Thomas Evers Poulsen

7. Lars Krogh Jeppesen & Malene Østergaard

8. Wafande & Mie Moltke

9. Albert Rosin Harson & Jenna Bagge

10. Morten Olsen (Faustix) & Asta Björk

11. Janus Nabil Bakrawi & Karina Frimodt

12. Kristian Bech & Mille Funk

LÆS OGSÅ: CHOK: Linse på skadestuen midt i optagelserne

En anderledes sæson

Som i alle andre tilfælde vil coronapandemien også sætte sit præg på den kommende omgang af det populære danseprogram. Det fortæller TV 2-redaktør på programmet, Thomas Richardt Strøbech.

- 'Vild med dans' 2020 er måske en af de sæsoner, vores seere har set allermest frem til. Efter et mildt sagt besynderligt år, hvor vores hverdagsliv er vendt på hovedet, tror jeg virkelig, vi trænger til at kunne samles hver for sig omkring Danmarks største dansegulv. En masse ting bliver selvfølgelig anderledes på grund af sundhedssituationen, men når alle forbehold og nye regelsæt er fulgt, er det absolut planen at give seerne den fantastiske og festlige start på weekenden, som de er vant til, at 'Vild med dans kan' give, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Jenna afslører sandheden bag ‘Vild med dans’-exit

Corona er også årsagen til, at 'Vild med dans'-sæsonen er skudt igang næsten en måned senere, end den plejer, og dermed kommer årets udgave af 'Vild med dans' til at ligge meget tæt på jul. Sidste år var der sæsonstart den 13. september.

- Det giver nye muligheder for indhold, blandt andet med en finale lige op til jul. Det glæder jeg mig personligt rigtig meget til, for jeg er sikker på, at 'Vild med dans' og december kommer til at klæde hinanden rigtig godt, siger Thomas Richardt Strøbech om timingen.

'Vild med dans' 2020 har premiere den 2. oktober klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY. 

LÆS OGSÅ: WOW: Se traileren for Danmarks nye realityprogram her