Amalie Kronil og Nicklas Bust (Foto: Janus Nielsen)
Amalie Kronil og Nicklas Bust (Foto: Janus Nielsen)

AFSLØRING: Her er det nye, hemmelige reality-program

Flere realitystjerner er rejst til Argentina i disse dage for at medvirke i et spritnyt realityprogram på TV3.

RETTELSE: I artiklen fremgår det, at Linse Kessler og Didde Skjelmose deltager i TV3's nye tv-program. Disse oplysninger har dog vist sig ikke at holde stik. I stedet optager de to til den nye sæson af 'Familien fra Bryggen'.

Flere realitystjerner er i disse dage i Argentina, afslører de på de sociale medier. Men det er ikke tilfældigt, og det er ikke ferie, der er på programmet. I stedet skal de deltage i et spritnyt reality-program på TV3.

Kæresteparret Amalie Kronil og Nicklas Bust fra henholdsvis 'Paradise Hotel' og 'Bikini Island', Fie Laursen med sin bedste ven Niko Fjeldsted og sangerinden Anne Gadegaard er alle rejst til det sydamerikanske land, hvor også TV3-værten Rikke Gøransson befinder sig.

'Familien fra Bryggen'-stjernerne Linse Kessler og Didde Skjelmose er også på rejse sammen, afslørede de i sidste uge. Og Realityportalen.dk erfarer, at de to Brygge-veninder også deltager i TV3's nye satsning, der også har Gustav Salinas Andersen på deltagerlisten med vennen Alexander Reyes.

- Jeg skal til Langbortistan og lave noget tv, men jeg må ikke sige, hvad det går ud på. I må vente og se, fortæller Gustav grinende til Realityportalen.dk, der dog ikke behøvede at vente længe, da han glemte at fjerne lokalitetstjenesten på sin telefon og derfor afslørede det på Facebook.

Efter tusind år, er vi kommet frem til Langbortistan ❤️ Alexander Reyes Opslået af Gustav Andersen Salinas på 9. januar 2016

LÆS OGSÅ: Frække Rikke Gøranssons nye tv-program: Kysser med 15 fyre

Vildt engelsk program

Realityportalen.dk erfarer, at de mange realitystjerner er rejst til Argentina med det samme formål. De skal nemlig deltage i en dansk udgave af det engelske program 'Wild Things', hvor Rikke Gøransson skal være vært.

I 'Wild Things' konkurrerer deltagerne parvis. Den ene klædes ud i kostume som et dyr og skal gennem en forhindringsbane, hvor den udklædte intet kan se. Derfor skal makkeren guide ham eller hende gennem banen.

Realityportalen.dk erfarer, at det har været mere end almindelig svært for Mastiff at finde deltagere til programmet, der bliver optaget i Buenos Aires, Argentina. For optagelserne, der varer en uge, bliver der kun givet et honorar på 10.000 kroner. Hertil kommer rejsen og opholdet.

Derfor har TV3 valgt at lade Gustav og Linse, der er på fast månedsløn hos tv-stationen, deltage i programmet i håb om, at det kunne få andre kendte til at medvirke.

TV3 har ingen kommentarer til Realityportalens oplysninger.

Se billeder af deltagerne i galleriet over artiklen.

Herunder kan du se et klip fra den engelske udgave af 'Wild Things'.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Caroline Fleming vender tilbage med nyt program

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.