AFSLØRING: Her er den nye vært til årets ‘ZULU Comedy Galla’

Årets 'ZULU Comedy Galla' bliver afholdt den 1. september i Operaen i København.

Vanen tro bliver Operaen i København forvandlet til Danmarks største comedyscene torsdag 1.

september, når årets 'ZULU Comedy Galla' bliver afholdt. Lars Ranthe er vært, og han glæder sig helt

vanvittigt.

- Det er første gang, at jeg prøver kræfter med værtsrollen. Jeg blev nærmest lam i kroppen, da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært på ’ZULU Comedy Galla’, men det har altid været en vigtig guideline for mig, at når noget er farligt, så er der noget at lære, og her kan man kan bryde sine egne grænser og klicheer. Så her er jeg med bævrende hjerte. Jeg glæder mig helt vildt og er samtidig rædselsslagen, siger Lars Ranthe i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Maxine afslører hård dom fra lægen

Lars Ranthes talenter er mange. Han har været stuntmand i ’Gummi Tarzan’-filmen, vundet en Oscar for

’Druk’, spillet rockerkonge, spillet Grosserer Madsen i ’Badehotellet’, spillet Keld Petersen i ’Dirch’-

filmen, han er god til redskabsgymnastik, han spiller eminent guitar, han synger vidunderligt, og han er en legendarisk breakdanser.

Lars har faktisk medvirket tidligere i ’ZULU Comedy Galla’, da han i 2012 sang og spillede Phil Collins-nummeret ’In the air tonight’, som Nikolaj Lie Kaas dansede ømt til.

- Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe en god og sjov aften, hvor vi får noget at grine af, for det

trænger vi sgu til. Jeg håber, at jeg er bare lidt sjov, og at jeg ikke står for meget i vejen for de rigtig sjove,

som hele aftenen jo handler om. Hvis det hele kuldsejler, kan jeg jo tage mig en voksenuddannelse

bagefter. Som damefrisør, slutter Lars Ranthe.

LÆS OGSÅ: Surprise ved Silas’ bryllup: Se hvem der kom

Køb din billet nu

I år bliver det igen muligt at købe en af de eftertragtede billetter til 'ZULU Comedy Galla'. Du kan allerede nu sikre dig en billet her.

'ZULU Comedy Galla 2022' bliver afholdt i Operaen i København torsdag 1. september og kan ses på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU søndag 4. september.

LÆS OGSÅ: Her er den nye 'Vild med dans'-vært