Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

AFSLØRING: 'Familien fra Bryggen' holder lang pause

Vi kommer desværre til at vente længe på den nye sæson af 'Familien fra Bryggen'.

Inden længe skriver kalenderen februar, og det plejer at være ensbetydende med en ny omgang 'Familien fra Bryggen' på TV3. Sådan bliver det dog desværre ikke i år, for denne 13. sæson kommer vi til at vente længe på.

Flere kilder tæt på 'Familien fra Bryggen' bekræfter uafhængigt af hinanden over for Realityportalen.dk, at der ikke kommer en forårssæson af det populære program. Det skyldes, at den højtelskede familie har brug for en velfortjent pause fra de optagende kameraer.

Tidligere har Linse Kessler da også fortalt Realityportalen.dk, at hun havde brug for en pause. Her afslørede hun også, at hun derfor ikke vidste, hvad det ville betyde for den kommende sæson.

LÆS OGSÅ: Amalie efter Peters kærlighedserklæring: Sådan er vores forhold nu

LÆS OGSÅ: Geggo: Så længe vil jeg fortsætte i ‘Familien fra Bryggen’

-  Denne gang vil jeg have en pause på et par måneder. Om det så betyder, at der ikke kommer en ny sæson til foråret, ved jeg ikke. Det kan også være, at vi bare skærer ned på antallet af afsnit, så det ikke bliver de der 14-16 stykker. Så kan det jo sagtens lade sig gøre at lave en sæson mere til foråret, men det kan ikke lade sig gøre med så mange afsnit, som vi laver nu, fortalte Linse til Realityportalen.dk tilbage i efteråret.

- Det har jeg bestemt mig for, og det ved jeg, at vi alle sammen har brug for. Sidste gang, vi afsluttede en sæson, havde vi kun to ugers pause, inden vi gik i gang med de nye, og det er altså for lidt, fortsatte Linse dengang.

LÆS OGSÅ: Endelig! Paradiso kommenterer på kæresterygter om rigmandsdatter

LÆS OGSÅ: Linse forklarer: Derfor ser jeg ikke mine søstre

Desværre for seriens fans er valget altså faldet på den første mulighed, så når TV3 inden længe præsenterer deres forårsprogrammer, bliver det ifølge Realityportalens oplysninger helt uden 'Familien fra Bryggen' på listen.

Men der er ikke kun dårlige nyheder, for selv om det altså tyder på, at familien for alvor har haft brug for at trække stikket lidt, så betyder det dog heldigvis ikke, at det er helt slut med det populære program, erfarer Realityportalen.dk. Det vides dog ikke, hvornår 'Familien fra Bryggen' vender tilbage, men mon ikke vi kan glæde os til en sæson igen til efteråret.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra TV3, men kanalen har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.

SE BILLEDET: ‘Årgang 0’-Mathilde har fået ny kæreste

LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold