AFSLØRING: 'De unge mødre'-Bent er single igen

Bent og Jennifer er gået fra hinanden - få måneder efter parrets første barn kom til verden.

Bent Flink fra 'De unge mødre' og hans forlovede, Jennifer Vengaard Guldbæk, kunne i starten af november juble over, at de blev forældre for første gang, da datteren Xenia kom til verden. Men det tyder på, at det siden er gået i den forkerte retning for de to.

Ifølge Realityportalens oplysninger er det nybagte forældrepar nemlig gået fra hinanden, og Jennifer er flyttet fra den lejlighed, som de ellers delte. Ingen af de to har ønsket at bekræfte oplysningerne, men både Bent og Jennifer fremstår som single på deres offentlige Facebook-profiler, og der tyder altså på, at der er noget om det.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Natascha Lineas vilde ønske: Vil du være far igen, Bent?

Bent dukkede op i 'De unge mødre' sammen med Natascha Linea Kaup, som han fik datteren Lia sammen med. De to blev også forlovet og planlagde bryllup, men kærligheden holdt dog ikke mellem de to, og de gik fra hinanden, inden datteren var fyldt et år.

Der gik ikke lang tid, før Bent igen kunne juble over kærligheden. Senere i 2014 fandt han sammen med Jennifer, og efter et halvt års forhold faldt han på knæ og friede. Hun sagde ja, og bryllupsplanlægningen gik så småt i gang.

Den blev dog udskudt, da parret i 2016 fandt ud af, at de ventede deres første fælles barn. Og nu tyder det altså på, at brylluppet slet ikke bliver til noget.

Realityportalen.dk har været i kontakt med både Bent og Jennifer, men de har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Eftersøgte anholdt hos ‘De unge mødre’-Bent

LÆS OGSÅ: Nanna og Ditlev afslører: Sådan er vores forhold i dag

LÆS OGSÅ: Ingen tvivl hos Natascha Linea trods faderskabstest: Han er faren!

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.