Afslører hemmelig aftale bag kameraet i 'Robinson'

Det er svært ikke at studse over især én episode i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'. Da Naja, Emil og Loay kommer tilbage til de andre efter at have spist grillbuffet, beder de tilsyneladende om mad.

LÆS OGSÅ: CHOK: Teitur skal for retten igen

- Vi vil ikke trænge os på, men jeg kunne godt spise en lillebittesmule, hvis man må, lyder det fra Emil, og Naja stemmer i:

- Det kunne jeg også, men kun hvis man må.

De andre er meget forstående og siger, at selvfølgelig skal de tage noget af maden. I sin sync (når deltagrne taler til kaeraet, red.) kan man dog høre Mie sige, at hun synes, det er en smule grådigt.

LÆS OGSÅ: Emil om Lukas: Han havde fortjent det

Naja: Hemmelig aftale

Som seer sidder man også tilbage med en undring over, hvorfor de tre deltagere kommer tilbage efter at have mæsket sig i grillmad, til de dårligt kunne spise mere, og så beder om nogle af de andres ris og bønner. Men det er der en god grund til, afslører Naja.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-stjerne afslører: Vi fik mere mad, end man ser på tv

- Hver gang der er nogle, som har været ude og spise noget “ekstra” mad, fik man alligevel noget, når man kom tilbage til de andre. Det har simpelhen været en aftale, de havde indgået på øen, da jeg var ude på de udstødtes ø. Derfor tog man det egentlig lidt som en “selvfølge”, at man fik noget sammen med de andre også, fortæller Naja og fortsætter:

- Jeg synes, det er mærkeligt, at de (produktionen, red.) lige skal påpege det med Emil og jeg. Det er virkelig lidt som om, at produktionen prøver at sætte os i dårlig lys, selv når det ikke er noget nyt.

LÆS OGSÅ: Loay og Emil afslører: Overtrådte reglerne i ‘Robinson’

Emil er helt enig med Naja, og han undrer sig også over klipningen. Han kan nemlig slet ikke genkende situationen, når han ser den i fjernsynet. Og han kan godt forstå, hvis seerne tænker, at de er lige lovlig grådige.

- Alle omkring det bål der ved udemærket godt, hvor meget mad der var den dag. Det var faktisk en af de dage, der har været allermest mad. Det var en dobbeltportion, og da vi havde spist grillmad. Da vi kom tilbage, spurgte Mikkel, om vi ikke kunne tænke os at få noget, og så sagde vi, at vi skulle selvfølgelig ikke have vores portion, vi havde fået noget at spise, fortæller Emil.

LÆS OGSÅ: De andre deltager støtter Emil op: Han har ret!

Fuldstændig vanvittigt klippet

Han påpeger, at de andre omkring bålet allerede havde fået 3-4 portioner på det tidspunkt. Men ifølge Emil bliver de andre ved med at tilbyde:

- Så da jeg siger det der, er det virkelig kun, at jeg bekræfter det, Mikkel siger. Altså, hvis der er mad, vil vi gerne have noget, vi vil ikke trænge os på. Men altså, vi er mætte. Og det skal siges, vi spiser det her grilluffet omkring klokken 11 om formiddagen, så vi skal vente rigtig rigtig lang tid for at få vores næste måltid. Det er fuldstændig vanvittigt klippet, og alle ved godt, hvad sandheden er i den situation, fastslår Emil og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Sådan lever Kjeldbjerg under ‘Robinson’

- Vi havde også indgået en aftale om, at hvis man kom til sådan en grillbuffet eller alle mulige andre måltider, så havde man selvfølgelig stadig sin rettighed til at få sin portion, men det var der ikke nogen, der ville. Det er for grådigt, så alle ved godt, hvad sandheden er bag kameraerne, det var ikke sådan der, det var. Så ja, klipperne har været på spil igen. Det er reality fjernsyn, that's life.