Ærlige Gustav: Sådan var det at springe ud

Realitystjernen kendte ikke andre homoseksuelle, og derfor følte han sig alene, da han afslørede sin hemmelighed.

Som barn havde Gustav Andersen Salinas en masse pige-kærester, afslører han på sin blog, men det blev aldrig til mere end kys. Gustav følte sig anderledes. De andre i skolen råbte "homo" efter ham, og det opfattede han som et skældsord. Gustav valgte dog alligevel at springe ud, selvom det var en svær periode.

- Jeg kan tydeligt huske, da jeg sprang ud. Jeg følte en kæmpe frustration, og jeg følte mig meget alene, da jeg ikke kendte andre homoer, og jeg vidste heller ikke, om det var normalt. Men jeg følte, at jeg blev nød til at springe ud, for ellers følte jeg ikke, at jeg var mig selv tro, skriver realitystjernen på bloggen.

LÆS OGSÅ: Gustav i chok over homoparadis: Hvorfor mig?

Havde krise

Selvom Gustav valgte at springe ud, så gjorde det ikke livet lettere for ham fra dag et. Han havde nemlig en ide om, at han skulle leve op til stereotypen på en homoseksuel.

- Jeg kan tydeligt huske, at min mor fik et chok, da jeg, to dage efter jeg sprang ud til hende, kom hjem i hotpants og havde mere sminke på end samtlige duller i byen. Jeg ændrede mig faktisk radikalt, skriver han.

I dag ved Gustav, at man ikke skal ændre sig for at leve op til noget, og derfor er han også mere afslappet end tidligere. Men han erkender, at han stadig kan lide at finde stramme hotpants frem og pryde sig med lidt sminke i ansigtet.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-par er klar til børn

Fortæl det til tolerante mennesker

Realitystjernen råder folk til at springe ud, hvis det er sådan, de har det. Men samtidig ved han også, at det ikke er nemt. Derfor opfordrer han folk til at starte med at fortælle det til personer, som, de ved, ikke har noget i mod homoseksuelle.

- Hvis du ved, din far eller bedsteven ikke bryder sig om homoseksuelle, så er det nok ikke dem, du skal starte med at fortælle det.

En anden taktik er, at spørge folk, om de elsker dig, for den du er.

- De vil sandsynligvis svare 100 procent ja, og hvis de elsker dig, for den du er, så må de også acceptere din seksualitet, skriver Gustav.

Tjek Gustavs blog ud HER.

LÆS OGSÅ: Gustav afslører: Jeg er meget nervøs!

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.