Ærlige Amalie: Sådan går min amning med brystimplantater

Amalie frygtede, at hun ikke kunne amme med sine brystimplantater, men der er mere mælk, end Hannah kan nå at drikke.

Amalie Szigethy fik i august sidste år lavet brystløft og fik brystimplantater, og hun frygtede derfor, at hun ikke kunne amme, når hun igen fik et barn.

- De sagde til mig derinde (på klinikken red.), at hvis jeg fik flere børn, så var der 50% chance for, at jeg ikke ville kunne amme, og jeg tog risikoen, fortæller Amalie til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Amalies første jul uden sin far: Det bliver super hårdt

Amalie fødte sit andet barn den 26. november, og den første tid er gået helt perfekt - også amningen.

- Mælken løb til et par dage efter, jeg fødte Hannah, men hun suttede allerede råmælk, da hun blev lagt op på mit bryst. Der er så meget, at det er fuldstændig hjernedødt. Men det samme havde jeg med Josephine, hvor jeg gav mælk til nyfødte børn inde på Herlev, fordi jeg havde så meget mælk, og det kan jeg se, at jeg også har nu. Hannah kan ikke nå at tømme begge bryster ved hver amning, fortæller Amalie, der i år ikke har samme overskud til at give sin mælk væk igen, da hendes far lige er død, Josephine skal i børnehave, og der sker en masse i julen.

LÆS OGSÅ: Ærlige Gunnvør: Det mener jeg om, at Amalies datter også skal hedde Hannah

- Jeg er alene om det hele stort set, så jeg ved ikke, om jeg kan overskue at donere mælken igen, fortæller Amalie.

Selvom Amalie har fået større bryster, så føles amningen helt naturlig og som dengang hun ammede Josephine.

- Jeg kan mærke, når det spænder, og om brystet bliver tømt. Lige inden Hannah begynder at give udtryk for, at hun er sulten, og hun ligger og siger lyde, så begynder mine bryster at spænde op. Så der er sådan en connection, det er ret vildt, fortæller Amalie og fortsætter:

- Jeg kan huske med Josephine, at hvis jeg var ude og handle, og mine bryster pludselig begyndte at spænde op, så vidste jeg, at hun sad derhjemme med min mor og skulle have mælk. Det er ret fantastisk.

LÆS OGSÅ: Stine og Niels træffer stor beslutning: Vi er sikre i vores valg

LÆS OGSÅ: YES! 'Løvens hule' vender tilbage