Ærlig 'X Factor'-deltager: Jeg stillede op af en helt særlig grund

Det var ikke kun de musikalske drømme, der fik John Clausen til stille op i årets 'X Factor'.

Under fredagens 'X Factor'-audition snublede John Clausen over en kant foran dommerbordet, da han ville sige goddag til Ankerstjerne, Oh Land og Blachman inden sin optræden. Det virkede måske lidt komisk, men den 26-årige musiker er lovligt undskyldt, da han er født som svagtseende. Ikke desto mindre imponerede den handicappede dommertrioen så meget, at han først blev sendt videre og sidst i programmet også udvalgt til de kommende 5 Chair Challenge-afsnit.

– Det var rigtig fedt at gå videre. Det betyder, at jeg har gjort et godt indtryk på dommerne, konstaterer John, der er helt blind på det højre øje, mens det venstre øje beskrives som hvis man kigger gennem en kikkert fra den forkerte led: Billedet han kan se, er ikke tæt på, men langt væk. Så hvis John står overfor en to meter høj person, opfatter han ikke vedkommende som værende tårnhøj, fordi han er langt væk set fra Johns perspektiv.

LÆS OGSÅ: Tårevædet audition: ADHD-ramte Magnus videre i 'X Factor'

Til gengæld har John fået en musikalsk fødselsgave: Han har absolut gehør og blev for to år siden uddannet fra Musikkonservatoriet i Esbjerg. Han behersker et væld af instrumenter og mangler nu kun et job som musiklærer, -pædagog eller -konsulent.

– Årsagen til min 'X Factor'-deltagelse er først og fremmest et forsøg på at gøre mig attraktiv fra den platform i forhold til jobsøgning. Det har været lidt svært, da musikbranchen er ret snæver, siger John, der bor sammen med kæresten Jasmina i Næstved.

LÆS OGSÅ: Afsløring ‘Ex on the Beach’-babes med i ‘X Factor’

John Clausen snublede over dommerbordet, da han skulle hilse på dommerne. Heldigvis imponerede han så meget til sin optræden, at han gik videre. Foto: TV
John Clausen snublede over dommerbordet, da han skulle hilse på dommerne. Heldigvis imponerede han så meget til sin optræden, at han gik videre. Foto: TV

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-babe og ‘Bagedyst’-vinder i nyt tv-program

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-vinder er blevet far