Kontant danser til sin partner: ALT skal justeres - Her & Nu

Kontant danser til sin partner: ALT skal justeres

Martin mener, at der hos Vicky skal arbejdes med alt fra toppen og ned. Vickys smil skal dog endelig fortsætte med at være, som det alle ‘Vild med dans’-fredage har været.

Af Caroline Grønne Wigdal - 26. oktober 2020 kl. 20:55

Glitter, stilletter og kjoler ligger ikke så langt fra 34-årige Vicky Knudsens hverdag, for selvom hun som biolog ofte er at finde i naturen, så føler hun sig ikke hjemme i en islandsk sweater og et par Fjällräven-bukser.

Alligevel er hun på udebane i ‘Vild med dans’, hvor hun sammen med dansepartneren Martin Parnov Reichardt, 37, de sidste fredage har fået en bundplacering. Martin pakker da heller ikke tingene ind, når han fortæller, hvordan det står til i træningslokalet.

– Vicky har rigtig meget godt humør og rigtig meget energi. Så kan der godt være andre ting, vi lige skal justere på. Sagt meget hurtigt: Alt andet, siger han til Realityportalen.

Selvom den status er hård, så tager Vicky det med et smil, som hun gør med de fleste udfordringer.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne skal alligevel ikke giftes: Ting er kommet frem

– Det ville også være så kedeligt, hvis alt var perfekt. Men jeg synes, det går meget godt med at huske trinnene. Min største udfordring er holdningen. Jeg elsker at danse og mener selv, jeg har vildt meget rytme. Men det med at slappe af og smile og spænde op i maven på samme tid, det er svært, siger hun.

Glæden ved at danse er netop også grunden til, at hun sagde ja til være med i ‘Vild med dans’.

– Jeg sagde ja, fordi jeg er en lille humørbombe, der elsker en god fest, og jeg elsker alt, der har noget at gøre med at have pænt tøj på. Jeg kunne ikke se nogen grund til at sige nej. Så der lød meget hurtigt et stensikkert ja. Desuden kommer jeg i form og har verdens bedste dansepartner, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hilda gav 13-årige Johanne sine pladser til ‘Vild med dans-Knæk Cancer’

Vicky og Martin i ‘Vild med dans’ program tre (Foto: Janus Nielsen)

Vil vinde det hele

Vicky har allerede mærket, at hun er kommet i bedre form og har fået meget mere energi, selvom hun i forvejen ikke var typen, der manglede energi. Hun kører et højt tempo med at holde foredrag, lave radio og tv og har en bog på vej til udgivelse.

Men når det gælder antallet af motionstimer i kalenderen, så indrømmer Vicky, at det kun kan gå fremad.

LÆS OGSÅ: BABY NEWS: ‘Love is blind’-baby på vej

– Jeg er ikke i god form. Jeg har meldt mig som den, der er i dårligst form af os alle i ‘Vild med dans’. Engang spillede jeg både fodbold og red, men det er også 20 kilo siden, siger hun ærligt.

Men mangel på kondi og høje karakterer holder dog ikke parret tilbage fra at have høje ambitioner.

– Det er målet at vinde det hele. Men forventningerne er, at det bliver sjovt. Jeg håber, vi når langt, siger hun med et smil

LÆS OGSÅ: AV! Så hård er Teitur mod Christel 

Det håb deler hun naturligvis med Martin.

– Jo længere man er med, jo bedre mulighed får folk for at lære Vicky at kende. Jeg håber, der bliver mulighed for og tid nok til at lære humørbomben at kende, siger han.

Martin er allerede kommet længere i konkurrencen, end han gjorde sidste år, hvor han debuterede. Her dansede han med skuespilleren Marie Bach Hansen, og de måtte forlade konkurrencen som par nummer to.

LÆS OGSÅ: Efter kæmpe firekantsdrama: Venner igen

Læs mere om