Ærgerlig Natasha: Det havde jeg ikke regnet med

Natashas navn lå i kisten, og dermed sluttede drømmen om at vinde 'Paradise Hotel 10'.

Kun en uge inden selve finaleugen måtte Natasha forlade hotellet. Malene og Christian havde nemlig valgt at lægge hendes navn i kisten. Hvis Natasha havde åbnet kisten, så skulle hun have sendt en af de andre hjem, samtidig med at hun reddede sig selv.

Men Natasha var ikke det oplagte valg, og derfor tøvede hun med at åbne kisten.

- Jeg ved ikke, hvorfor Christian og Malene valgte at lægge mit navn i kisten. Det kan være fordi, der var så mange andre navne, der kunne være alt for oplagte at lægge i, og de skulle have i baghovedet, at hvis personen gættede det, så ville de få magt til at smide en anden deltager ud, siger Natasha til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at de tænkte, at jeg ikke ville åbne den, men at en anden dreng eller pige, som følte sig mere udsat, ville gøre det og så ryge hjem på den, fordi deres navn ikke lå i kisten.

LÆS OGSÅ: Ærgerlig Henrik efter exit: Jeg var for sent ude

Alle kunne være i kisten

Natasha havde ikke regnet med at skulle forlade hotellet på grund af kisten. Men set i bakspejlet forstår hun deres valg. Det ville være for oplagt, hvis Martin eller Benjamins navn havde været i kisten, vurderer hun. Derfor havde Natasha også flere overvejelser om  at åbne kisten.

- Først tænkte jeg, at det sagtens kunne være mig. Men så kom jeg væk fra det, da alle de andre kom med forskellige argumenter for, hvilken person det kunne være. Jeg sagde flere gange til min partner, Balslev, at jeg troede, det var mig eller ham, fordi vi var de mindst oplagte valg, fortæller hun.

Natasha havde mange tanker om, hvis navn, der kunne være i kisten.

- Jeg kunne forestille mig, at Nathali havde fået den, fordi de gerne ville have ram på Benjamin. Mille kunne også have været i kisten, fordi Christian var så sur på Mille. Men Mille var stadig alt for oplagt.

Natasha fortryder, at hun ikke åbnede kisten, men man kan altid være bagklog, som hun udtrykker det.

LÆS OGSÅ: Irina og Samanta anmeldt på Facebook

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.