Zebra, da han deltog i Kongerne (Foto: Kanal 5)
Zebra, da han deltog i Kongerne (Foto: Kanal 5)

Efter abort: Nu er 'Kongerne'-stjerne single

Den royale reality-deltager er igen ledig på markedet.

'Kongerne'-deltageren Glenn 'Zebra' Sander fortalte sidste år til Realityportalen.dk, at han havde fundet kærligheden med kæresten Tine. Parret ventede et barn sammen, men til stor sorg mistede Tine barnet i slutningen af sidste år.

Siden har parret forsøgt at holde sammen på forholdet, men det lykkedes ikke, og Glenn er derfor atter single.

- Ja, vi har slået op, bekræfter han over for Realityportalen.dk og fortæller, at han selv bar en stor del af skylden for bruddet.

- Det hele handlede om, at jeg nok havde mistet følelserne og mest så det hele som et venskab. Det fortalte jeg en veninde over Facebook, og det har Tine så set. Hun valgte at konfrontere mig med det, da hun kom hjem, og jeg kunne jo kun svare ærligt og fortælle det, som det var.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Kongerne’-stjerne skal være far

Er allerede videre

Tina valgte derefter at pakke sine ting og flytte ud af parrets fælles bolig med det samme. Men det er ikke noget, som Glenn tager så tungt.

- Jeg er faktisk meget afklaret med det.  Jeg havde det jo mest, som om det hele var blevet for ensformigt og var mere venskabeligt. Jeg er helt indforstået med, at jeg er videre, siger Glenn, der heller ikke leder efter kærligheden igen med det samme.

- Jeg skal helt klart ikke bindes allerede. Jeg skal bare nyde livet fuldt ud sammen med mine venner, min familie og mine to dejlige hunde, slutter Glenn.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager i sorg: Gravid kæreste har mistet barnet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.