‘Årgang 20’-par har endelig fået svar: Sønnen er autist

Maria og Daniel har endelig fået svar, og nu kan de begynde at planlægge fremtiden.

Af Louise Vilsbøl - 9. december 2021 kl. 19:05

Det har været en følelsesmæssig tid for ‘Årgang 20’-parret Daniel og Maria, som i løbet af efteråret har søgt svar på, hvordan det kunne være, at deres søn Louie var anderledes end andre børn på hans alder, og nu har de endelig fået svar.

LÆS OGSÅ: Christiane taler ud om graviditetsrygter

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Janni Reefortæller om sit nye job.

– Fra første gang du lå i mine arme, vidste jeg, at du var noget helt specielt. I går var vi til samtale på psyk., hvor vi fik svar på udredningen – Louie HAR autisme. Han har fået en spædbarns diagnose for det, fordi han er under 2 år. Når han bliver 2 år, skal han ind og have sin “rigtige” diagnose, som er infantil autisme, skriver Maria på Instagram og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ’Robinson’-Oliver klar til næste sæson ’Vild med dans’

– Vi har grædt, grint, skændtes og krammet – været alle følelser igennem, og det havde vi brug for. Det er hårdt, men vi er også meget taknemmelige for, at vi nu kan få al den hjælp, vi har brug for – og som de sagde på psyk. “Når I går ud af denne her dør, så er Louie stadig præcis den samme skønne dreng, som han var, inden I gik ind”, og det har det bare SÅ ret i.

Kommer der et sprog?

I en spørgerunde på sin instastory svarer Maria på spørgsmål omkring Louie og hans diagnose. Her fortæller hun, at det var et par måneder efter, Louie var blevet et år, at de begyndte at blive opmærksomme på, at han var anderledes. En af de ting, der blandt andet har været bemærkelsesværdigt er, at Louie ikke har et sprog og så hans manglende kontakt til andre børn og voksne, har Maria tidligere fortalt.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree sikker: Har kun uger tilbage

Et af spørgsmålene i spørgerunden går da også på Louies sprog, og hvornår man kan regne med, at der kommer en udvikling af sproget.

– Jeg spurgte ude på psyk, om man overhovedet kunne være sikker på, at der kom et sprog på et tidspunkt. De svarede, at det kunne de ikke svare på, da det er meget forskelligt. Men vi er meget optimistiske omkring, at der kommer et sprog på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Ung mor afslører vildt vægttab: 30 kilo på fem måneder

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Yazmin afslører sin dækhistorie fra ‘Paradise’

Sådan blievr fremtiden

En del af spørgsmålene går på hverdagen med Louie, og Maria fortæller, at lige nu går Louie i en helt almindelig vuggestue. Men de snakkede om en special institution til Louie i psykiatrien, og det håber parret på, selvom de er meget glade for det sted, han går nu.

Tidligere på efteråret droppede Maria sin uddannelse, og nu understreger hun, at hun hverken kommer til at starte på uddannelse eller arbejde lige foreløbig, for parrets hverdag kan kun fungere, hvis den ene af dem går hjemme.

LÆS OGSÅ: Geggo efter lægebesøg: Under observation

Til trods for udfordringerne og den anderledes hverdag, der nu venter den lille familie, så er de fast besluttede på at fortsætte i ‘Årgang 20’, fortæller Maria i spørgerunden. Det er nemlig vigtigt for dem at vise, at man sagtens kan få en familie til at fungere, selvom man har udfordringer.

 

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Maria Brask Mainz (@mariamainz)