'Årgang 20'-mor må droppe studiet: Sønnen er bagud

Endelig har parret fået nogle svar på, hvad der kan være årsagen til sønnens manglende udvikling, og det har konsekvenser for den lille familie.

Det unge par fra ‘Årgang 20’ fik ikke en nem start på livet som familie, da sønnen Louie har været ind og ud af hospitalet siden fødslen. Da han var blot tre uger gammel, fandt lægerne nemlig ud af, at han lider af nyresygdommen hydronefrose. Louies sygdom betyder, at hans ene nyreleder er for tyk, og derfor endte hans urin tilbage ved nyren, hvilket førte til en bakteriespredning rundt i hans blod.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren

Derfor startede lille Louie livet med at få både en urinvejsinfektion, nyrebækkenbetændelse og meningitis. Heldigvis blev han helbredt uden mén, men han lider stadig af nyresygdommen og bliver kontrolleret og scannet på Hillerød sygehus. Derudover har Louie fået lagt dræn og var under msitanke for at have nedsat hørelse

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Kronprins Frederik, da han kom i mål til Royal Run.

LÆS OGSÅ: Tidligere vinder i skarp kritik af ‘Den store bagedyst’

Men som om den lille familie ikke har været nok igennem, så har forældrene, pædagoger og sundhedsplejersken igennem længere tid været bekymret for Louies udvikling, fordi de ikke mente, at han havde god nok kontakt til andre børn eller voksne. Håbet var, at det ville hjælpe, når han fik lagt dræn, men det har desværre ikke været tilfældet. Derfor har Maria og Daniel nu taget næste skridt.

- I tirsdags var vi på hospitalet med Louie, hvor han blev tjekket af en børnelæge og en fysioterapeut. De observerede ham, og vi fik lavet nogle spørgeskemaer. Og det blev hurtigt gjort klart, at han lå langt under det, han skulle - som vi allerede vidste. Børnelægen mistænkte, det vi selv har mistænkt længe, nemlig autisme. Derfor skal Louie starte i børnepsykiatrien, så han kan blive udredt, skriver Maria på Instagram og fortsætter:

- Som sagt er det en mistanke og IKKE en diagnose. Vi tager det, som det kommer, og der kan sagtens gå nogle måneder før vi kan komme til - men nu ved vi, hvad der mistænkes, og derfor kan vi også hjælpe ham bedre.

LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft

Har måttet droppe sit studie

Maria har ikke lagt skjul på, at det har været en lang proces, og hun har hele vejen igennem været meget åben omkring, hvad de gik igennem på sin Instagram-profil. Derfor har folks gæt også været mange, og Maria og Daniel er glade for, at der nu kommer nogle svar.

- Det er rart at være tættere på en konklusion. Vi har jo længe været meget i tvivl og uforstående overfor, hvorfor han var så bagud. Så det er rart, at de hele giver lidt mening - men også hårdt, fordi det var jo ikke lige det, man havde regnet med, fortæller Maria til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Afslører nye detaljer: Derfor stoppede vi med ‘Årgang 0’

Selvom de endnu ikke har fået den endelige konklusion, så har det allerede været et langt forløb, og det har haft konsekvenser for især Maria, som nu har måttet droppe sit studie som socialrådgiver efter blot et halvt år.

- Det var en lidt øv beslutning med studiet, da jeg havde glædet mig til at gennemføre - men også en nem beslutning. Jeg kunne mærke på børnelægen og fysioterapeuten, at det her bliver en lang process, og oven i det hele har han også en nyresygdom og skal snart opereres over flere dage - så det ville slet ikke hænge sammen med studiet, forklarer Maria, som regner med at starte forfra, når hun engang vender tilbage til studiet.

LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson ‘Paradise’ droppes

Må droppe familieforøgelsen for nu

Maria og Daniel skulle lige sunde sig ovenpå tirsdagens tur på hospitalet, og de indrømmer, at det har været nogle hårde dage, hvor de har følt, at det hele var uretfærdigt, fordi deres søn er ramt af så meget modgang. Men nu har de besluttet sig for at se fremad, og uanset hvad konklusionen måtte blive på udredningen, er Louie helt perfekt i sine forældres øjne.

At de er et skridt tættere på at finde ud af årsagen til Louies manglende udvikling betyder også, at de nu bedre kan hjælpe ham. Men det har også gjort det klart, at det ikke kun er Marias studie, der må droppes for en stund.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familien fra Als har fart på: SÅ meget er sket siden

- Det har en kæmpe betydning for vores drøm om at udvide vores familie. Jeg havde en kæmpe drøm om at få børn tæt på hinanden. Men det ville ikke være fair overfor Louie, det nye barn eller os selv, hvis jeg blev gravid nu. Vi skal lige have lidt mere styr på Louie og lære, hvordan vi giver ham en bedst mulig hverdag. Men vi skal helt klart udvide vores familie en dag, fastslår Maria

I en spørgerunde på Instagram slår Maria desuden fast, at Louies udredning og mulige diagnose ikke kommer til at have betydning for deres deltagelse i 'Årgang 20', parret fortsætter i programmet, så man vil kunne følge dem igen til januar på TV 2.

LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Maria Brask Mainz (@mariamainz)