'Årgang 20'-familiens pludselige start: Gravid efter en måned

Christian og Lisbeth havde kendt hinanden i en måned, da de pludselig ventede Filippa-Lucia sammen. Og da de ventede Ayasofia, fik Lisbeth stillet diagnosen angst.

I nordsjællandske Espergærde bor familien Vernsted-Fabricius, som består af far Christian på 43 år, mor Lisbeth på 30 år og deres tre børn, storesøster Filippa-Lucia på 6 år, 4-årige Theodor og lille Ayasofia, som man så komme til verden i 'Årgang 20'.

Ayasofia var den første af Årgang 20'-babyerne, der så dagens lys

Både Lisbeth og Christian græd, da Ayasofia kom til verden for rullende kameraer (Foto: Warner Bros. Danmark/TV 2)
Både Lisbeth og Christian græd, da Ayasofia kom til verden for rullende kameraer (Foto: Warner Bros. Danmark/TV 2)

LÆS OGSÅ: 'Luksusfælden'-deltagere raser over programmet

Vildt hårdt og helt fantastisk

Men den lille kernefamilie startede faktisk på en noget utraditionel måde. Christian og Lisbeth mødtes til en fri bar i byen, og de troede egentligt ikke, det skulle blive seriøst mellem dem. Men efter at have kendt hinanden i en måned, blev Lisbeth gravid.

– Jeg var mega ked af det, for jeg var rigtig bange for, at han ikke ville have barnet. Men han siger med det samme: "Ej, hvor fedt", for han ville helt vildt gerne være far. Og så fortalte han mig, at uanset hvordan vi ville ende, så ville han være der 100%. Og der vidste jeg bare, at han ville være verdens bedste far, siger Lisbeth med et smil.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-familie afslører: Bryllup og baby på vej

Som tiden gik blomstrede kærligheden videre, og Christian og Lisbeth blev sammen. I dag har de været gift i snart tre år og har fået tre børn sammen.

– Vi har ligesom fundet hinanden hen ad vejen. At få et spædbarn, samtidig med man skal lære hinanden at kende, det har været helt vildt hårdt, men også fantastisk, fordi man kan jo klare alt sammen, når man er nyforelskede, fortæller Lisbeth om ældstebarnet Filippa-Lucia på 6 år.

'Årgang 20'-familien på fem er ikke helt enige om, hvorvidt familien skal udvides

Hvis det stod til Lisbeth, så måtte der gerne komme et fjerde barn til flokken. Men den er Christian ikke med på, så parret anser familien for at være komplet, som den er nu (Foto: Daniel Hjorth/TV2)
Hvis det stod til Lisbeth, så måtte der gerne komme et fjerde barn til flokken. Men den er Christian ikke med på, så parret anser familien for at være komplet, som den er nu (Foto: Daniel Hjorth/TV2)

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Årgang 20’-stjerne i grim ulykke

Sendt på psykiatrisk

Men da Lisbeth var gravid med parrets tredje barn, 1-årige Ayasofia, gjorde hun en opdagelse om sig selv.

Lisbeth brød sammen foran sin læge, da de lavede hendes vandrejournal, og lægen sendte hende på Psykiatrisk Center i Lyngby, hvor hun blev diagnosticeret med generaliseret angst. Lisbeth kom i gruppeterapi, og det har siden givet hende nogle værktøjer til at arbejde med sig selv.

– Overordnet er jeg rigtig bange for, at der skal ske Christian og børnene noget. Så når jeg ikke er sammen med dem, så forestiller jeg mig alt det, der kan ske, og så får jeg et angstanfald. Og så er der en masse tvangshandlinger, jeg skal gøre for at det ikke sker, for eksempel at drikke seks glas vand, så Christian ikke kører galt på vejen hjem, forklarer Lisbeth ærligt.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-babe scorer kendt musiker

Blandt familiens fremtidsplaner er derfor, at Lisbeth skal have fundet en psykolog, der kan hjælpe hende til at blive helt angstfri, så hun ville kunne tage afsted med veninderne og nyde det samtidig.

Og så drømmer familien om et større hus med have i Espergærde - men det må vente til, at boligpriserne falder, forklarer ejendomsmægleren Christian.

Ayasofia er hjemme hos sin mor, indtil hun skal i børnehave til næste år

'Årgang 20'-Ayasofia (Foto: Daniel Hjorth)
'Årgang 20'-Ayasofia (Foto: Daniel Hjorth)

CHOK! Iværksætter hacket lige inden 'Løvens hule'

I dag går Lisbeth hjemme med Ayasofia, da der ikke var nogen ledige institutioner i Espergærde. Så hun har taget orlov fra deltidsjobbet som skoletandklinikassistent, indtil Ayasofia skal i børnehave som 2-årig.

Christian fik d. 1. februar nyt job som daglig leder i home i Tisvilde, hvor han arbejder som sommerhusmægler, og selvom han har lige så travlt som før, så er han meget gladere.