'Årgang 20'-familien har fart på: SÅ meget er sket siden

Der er sket rigtig meget i den sønderjyske families liv, siden deres lille Asmus kom til verden.

Sidst i januar 2020 kom lille Asmus til verden og blev omdrejningspunktet for ikke bare hans forældre, Mads og Lena og hans 5-årige storebror Malthe, men også i TV2-programmet "Årgang 20".

LÆS OGSÅ: Er Mikkel ven eller kæreste? Amalie Szigethy forklarer rollerne

Her mødte vi i torsdags til premieren for første gang Asmus' forældre, mens de endnu spændt ventede på at møde deres nye guldklump. I dag er Asmus et år gammel, og Mads og Lenas liv har ændret sig på flere måder.

- Det lykkedes mig at blive færdig som lærer her i sommers, hvilket har været en kæmpe lettelse, fordi vi jo fik Asmus og ikke har holdt barsel. Jeg valgte at læse videre på fjernstudie, mens jeg havde Asmus hjemme, fortæller Lena, der efter studiet har fået job som lærer på Oksbøl Friskole.

Asmus kom til verden d. 28. januar 2020, og i dag går han i dagpleje (Foto: Warner Bros. Danmark/TV 2)
Asmus kom til verden d. 28. januar 2020, og i dag går han i dagpleje (Foto: Warner Bros. Danmark/TV 2)

LÆS OGSÅ: Marys svære tid: Finder ro på ridebanen

Også Mads' arbejdssituation har ændret sig efter Asmus kom til verden, da Mads før var selvstændig som brolægger og anlægsgartner.

- Mads har valgt at lukke sin virksomhed ned, fordi han gerne vil have noget mere tid og overskud til familien herhjemme. Så nu er han blevet gravemester hos Arkil, forklarer Lena.

Familien Gram Thomsen elsker naturen og de oplevelser, man kan få ved at være tæt på liv og grønt (Foto: TV2)
Familien Gram Thomsen elsker naturen og de oplevelser, man kan få ved at være tæt på liv og grønt (Foto: TV2)

LÆS OGSÅ: CHOK! 'Årgang 0'-stjerne indlagt

Mistede sin far

Den sønderjyske familie er tilmed også netop flyttet fra hjemmet i Mjels og ind i et nyt og tre gange så stort hus i Stevning - stadig på hjemmebane-øen Als.

- Vi er lige flyttet, vi har boet her i en halvanden uges tid. Det er en gammel kro, vi har købt. Det er virkelig fedt at have fået meget mere plads, forklarer naturelskeren Lena.

I januar flyttede 'Årgang 20'-familien ind i deres nye 351 kvadratmeter store hus i den sønderjyske by Stevning. Familien trængte til mere plads, efter Asmus var kommet til verden, og i deres nye hjem er der plads til hele den udvidede familie fra Als (Foto: Privat)
I januar flyttede "Årgang 20"-familien ind i deres nye 351 kvadratmeter store hus i den sønderjyske by Stevning. Familien trængte til mere plads, efter Asmus var kommet til verden, og i deres nye hjem er der plads til hele den udvidede familie fra Als (Foto: Privat)
Far Mads og lille Asmus hygger ved familiens nye pejs (Foto: Privat)
Far Mads og lille Asmus hygger ved familiens nye pejs (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Så meget ligner 'Årgang 0'-børnene deres forældre

Netop den sønderjyske ø Als nærer familien Gram Thomsen et tæt forhold til. Stort set alle fra både Mads' og Lenas familie bor på øen, og "Årgang 20"-familien sætter stor pris på at have dem alle tæt på.

- Min far gik bort, da jeg var 18. Han havde en svulst i hjernen, forklarer Lena.

- Det gør, at man får sat tingene lidt i perspektiv og husker at nyde de her øjeblikke, vi nu har sammen og husker at sætte pris på dem, man har omkring sig. Så vi tænker også meget over at tage rundt og besøge bedsteforældrene, mens de stadigvæk er her, slutter hun.

Asmus har ifølge sin mor været en dejlig nem dreng fra første færd, selvom han er begyndt at vise lidt temperament (Foto: Daniel Hjorth/TV 2)
Asmus har ifølge sin mor været en dejlig nem dreng fra første færd, selvom han er begyndt at vise lidt temperament (Foto: Daniel Hjorth/TV 2)

LÆS OGSÅ: Realitybabe får kommentarer på sin gravide mave: Du vokser forkert

LÆS OGSÅ: Taler ud om tragedie: Rystet af dødsfald