(Foto: Henrik Dam Nielsen)
(Foto: Henrik Dam Nielsen)

'Årgang 0'-Theresia afslører: Jeg var en dulle i gymnasiet

Rachel fra 'Årgang 0' ser altid ganske naturlig ud - sådan forholdt det sig dog ikke med mor-Theresia, da hun var samme alder.

I øjeblikket kører 16. sæson af det populære program 'Årgang 0'. Her følger vi blandt andet Rachel og hendes familie fra Aabenraa.

Selvom Rachel er tv-stjerne bruger hun dog ikke meget tid på sit udseende udover, at hun renser sin hud hver dag og sørger for, at håret sidder godt. Det er dog ingenting i forhold til, hvad mor-Theresia gjorde, da hun var i samme alder.

-  Jeg var kun 12 år, da jeg begyndte at gå med neglelak og masser af makeup. Og så var jeg dynget til med parfume af de tunge klassikere fra Yves Saint Laurent som 'Paris' og 'Opium', som jeg købte på charterferier, afslører 50-årige Theresia og fortsætter:

- I min Blå Bog fra Niels Steensens Gymnasium på Østerbro stod der om mig, at jeg fra 7. klasse til 3. G altid gik med makeup. Jeg var dullet op med stort hår og høje hæle. Det var faktisk først, da jeg blev præst, at jeg holdt op med at gå med røde negle hver dag. Jeg syntes ikke, at det var passende til begravelser.

Se billeder af Rachel og Theresia, da de for nyligt var på skønhedsklinik. 

LÆS OGSÅ: Se ‘Årgang 0′-Theresias flotte makeover

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0′-Emma: Derfor holder jeg pause fra programmet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.