Sidste år havde Stephanie taget kæresten Jeff med til 'Vild med dans' (Foto: Henrik Petersen)
Sidste år havde Stephanie taget kæresten Jeff med til 'Vild med dans' (Foto: Henrik Petersen)

'Årgang 0'-Stephanie afslører nye detaljer om frieriet

Stephanie fortæller, hvordan det foregik, da hun blev forlovet med sin barndomskæreste.

Torsdag aften væltede det ind med lykønskninger hos den 20-årige 'Årgang 0'-stjerne Stephanie Siguenza. Hun fortalte nemlig i et opslag på Instagram, at hendes kæreste gennem mere end 3 år, Jeff Henckel, havde valgt at fri til hende.

LÆS OGSÅ: Stine og Niels træffer stor beslutning: Vi er sikre i vores valg

– Havde slet ikke set den komme. Ved ikke, hvorfor det lige blev den dag. Det var samme dag som min bogreception. Jeg er super glad, ingen tvivl om det, fortalte en lykkelig Stephanie kort efter til Realityportalen.

Men faktisk er frieriet sket for mange uger siden, og det har til igår været en hemmelighed.

Parret blev nemlig forlovet fredag den 20. oktober, som altså var dagen, hvor Stephanie holdt bogreception for sin bog “Fra ‘Årgang 0’ til frihed”. I bogen fortæller hun meget ærligt om sin barndom og ungdom på godt og ondt, hvor hun blandt andet blev svigtet af sin far gentagende gange.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! ‘Årgang 0’-stjerne skal giftes

Friede inden gæsterne ankom

Dog må man sige, at Stephanie ikke har ladet sig slå ud af en til tider hård barndom, og nu har hun så også med en ring på fingeren slået fast, at hun har fundet kærligheden.

- Det skete faktisk inden nogle af gæsterne var kommet, fortæller Stephanie om frieriet.

Her valgte de så at fortælle den glædelige nyhed til den nærmeste familie, inden alle de øvrige gæster ankom.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Her er premieredatoen

Stephanie og Jeff har endnu ikke planlagt hvor og hvornår brylluppet skal holdes.

- Det er ikke, fordi at vi skal giftes sådan nu og her. Lige nu er det bare Jeffs måde at sige, at han altid vil støtte mig, og at han elsker mig, fortæller hun.

Det nyforlovede par mødte hinanden i 7. klasse, hvor de havde fransk sammen. I dag bor de sammen i Slagelse, hvor de er rykket ind i overetagen i Jeffs families hus.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne: Det er virkelig trist