‘Årgang 0’-Rachel går til kamp mod sin mor

Mor og datter har taget en udfordring op, og lige nu ville de fleste nok se sig slået, hvis de stod i Theresias sko.

Af Caroline Grønne Wigdal - 5. marts 2021 kl. 10:56

21-årige Rachel Ellebye har sagt ja til at være ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps digitale indsamling i år, og sammen med sin mor, Theresia, tager hun nu en helt særlig udfordring op.

Mor og datter dyster nemlig mod hinanden i konkurrencen om at samle flest penge ind. De har hver især startet en indsamling, hvor pengene i sidste end skal gå til verdens fattigste, som lige nu er hårdt ramt af både klimaforandringer og corona-restriktioner.

LÆS OGSÅ: Ærlige Sarah Grünewald om forholdet til Ben: Jeg skubber ham væk

Det fortæller Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.

– Jeg brænder for at hjælpe andre og gøre en forskel, siger Rachel om motivationen for at starte en indsamling, hvor alle pengene går til Folkekirkens Nødhjælps projekter i verdens fattigste lande.

Den motivation kommer nok ikke som en overraskelse, hvis man har fulgt med i ‘Årgang 0’. Så ved man, at næstekærlighed og globalt udsyn altid har fyldt i familien fra Aabenraa.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-babe fortæller nyt om kærligheden

Rachel stråler, da hun møder op til ‘Knæk Cancer’. (Foto: Michael Stub)

Rachel fører

Rachel har, efter hun kom hjem fra Norge og siden sommeren sidste år, læst spansk sprog og kultur på Københavns Universitet.

Lige nu giver hun sin mor kamp til stregen. Stjernen fra ‘Åragang 0’ har samlet 3925 kroner ind, mens Theresia har samlet 1225 kroner ind.

54-årige Theresia har dog stadig masser af kampgejst.

LÆS OGSÅ: Janni Ree langer ud igen: Jeg synes, det er så grotesk!

– Vi kan rent faktisk gøre en forskel for andre mennesker. Der skal ikke mange penge til for give verdens fattigste i lande som Nepal og Malawi et værdigt liv. For 25 kroner kan Folkekirkens Nødhjælp sikre rent drikkevand til en skole i Nepal i en måned. Og for 100 kroner kan organisationen give 5 kyllinger til en familie i Malawi, siger Theresia Treschow-Kühl.

Her kan du følge med i Rachels indsamling, og her kan du se Theresias indsamling.

LÆS OGSÅ: Så du det? Martin Jensens forlovede med i ‘X Factor’

Læs mere om