‘Årgang 0’-Rachel går i fars fodspor: Klar til kommunalvalg

Lars Ellebye fra ‘Årgang 0’ stiller op i Kommunalvalget i 2021, men han er ikke den eneste i familien, som tager aktiv del i valget.

Af Lotte Knudsen - 12. november 2021 kl. 13:17

Rachel gider ikke at trille tommelfingre under kommunalvalget. Hun har derfor meldt sig som valgtilforordnet, hvilket betyder, at hun  valget skal udlevere stemmesedler og optælle stemmer. Det fortæller hendes mor Theresia, da Realityportalen møder hende på den røde løber inden et online modeshow for tøjfirmaet LikeLondon.

– Rachel synes, at det er enormt vigtigt, at man kan stemme. Hun kender folk, der bor i Sydamerika, som ikke har den mulighed, og derfor vil hun gerne gøre sit for at støtte op om valget og demokratiet, fortæller Theresia Elleby, som er stolt af sin datter.

– Rachel har altid været god til at kæmpe for en god sag og for andre mennesker, og det er godt, at hun gør det, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’stjerne indrømmer: Jeg var bange

Artiklen fortsætter under artiklen, hvor Realityportalen møder Theresia fra ‘Årgang 0’ til et online modeshow hos LikeLondon…

Den unge Elleby sætter dog ikke sit kryds det samme sted som sine forældre.

– Hun er en smule mere rød end jeg og Lars, men so what, det vigtige er jo at tage stilling, slår Theresia fast.

LÆS OGSÅ: WHAT! Tjekker Nora og Andreas ind på ‘Paradise Hotel’ igen?

Udover at bruge sin tid på kommunalvalget, bruger Rachel en masse tid på sit studie i København.

– Rachel har det rigtigt godt. Hun bor i en lille lejlighed på Amager og læser spansk på Københavns universitet. Hun trives rigtigt godt der. Hun har lige været tutor, hvor hun har hjulpet nye studerende i gang, fortæller moren.

LÆS OGSÅ: CHOK: Ung mor gravid efter sterilisation

Læs mere om