'Årgang 0'-mor udvider butikken: Det har været hårdt arbejde fra dag et - Her & Nu

'Årgang 0'-mor udvider butikken: Det har været hårdt arbejde fra dag et

Det startede som en måde, Tina kunne få mere tid med børnene, men nu er børnene blevet store, og det er forretningen også.

Af Lise Nygaard - 23. juni 2017 kl. 14:55

Mange danskere så med i ‘Årgang 0’, da Tina Elhauge åbnede webshoppen likelondon.com som en enmandsvirksomhed i villaen hjemme i Højbjerg tilbage i 2009. Nu kan webshoppen snart fejre otte års fødselsdag, og der er sket meget siden.
Virksomheden er flyttet ud af hjemmet og tæller nu 10 kvinder, og 1. juli flytter butikken igen til nye og større lokaler.
– Det har været hårdt arbejde fra dag et. Jeg startede jo tilbage i 2009, og så indenfor det sidste halvandet-to år er det virkelig eskaleret. I og med at forretningen er blevet større, har jeg fået mere tid til det kreative, fortæller hun til Realityportalen.dk.
EKSKLUSIVT INTERVIEW: Sådan er det gået ‘Årgang 0’-Mathilde
Det er ikke kun i antallet af ansatte, virksomheden er vokset, men også overskuddet er steget markant. I 2015 havde firmaet et overskud på lige omkring en million, og i 2016 lød overskuddet på over tre millioner.
– Vi er jo bare en flok piger, der elsker mode, svarer Tina, da hun bliver spurgt til, hvad der ligger til grund for successen og fortsætter:
– Jeg tror også, det handler om, at vi har rigtig god kontakt til kunderne. Den form for kontakt vi har, plejer man at gå i fysiske butikker for at få. Mange af vores kunder bliver faktisk overraskede over, hvor meget kontakt der er.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-fyr er blevet student
Ud over landets grænser
Likelondon.com har allerede kunder i Norge og Sverige, men at det specialindkøbte tøj ryger ud over landets grænser betyder ikke, at Tina kan hvile på laurbærrene
– Man kan som virksomhedsejer ikke bare sætte sig ét mål, og når man indfrier det sige: ‘Så, nu skal der ikke ske mere’, man må bare se, hvad der sker, fortæller Tina.
Men selvom Tina ikke har et slutmål, har hun et mål, der vokser i takt med butikken.
– Jeg vil selvfølgelig gerne have en butik, der er stor nok til at kunne sælge varer til alle dem, der efterspørger dem, fortæller hun.
Det er Tina selv, der udvælger det tøj, der skal sælges på hjemmesiden.
I galleriet over artiklen kan du se billeder af Tina i butikkens tøj, og i videoen herunder kan du se hende vise rundt i butikkens nye lokaler.
LÆS OGSÅ: Så meget ligner ‘Årgang 0’-børnene deres forældre
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-søskende har aldrig været tættere

LÆS OGSÅ: ’Årgang 0’-mor: Min kavalergang er ikke dyb nok
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.