'Årgang 0'-babe har fået lavet sine bryster: Derfor var det hemmeligt

Mathilde har siden hun var 16 år drømt om at få en fyldigere barm, og nu er drømmen ført ud i livet.

'Årgang 0'-stjernen Mathilde Mulvad Beuschau deler stort og småt med sine næsten 64.000 følgere på Instagram, men på det seneste har hun båret rundt på en hemmelighed. Hun har nemlig fredag den 6. august fået foretaget en brystforstørrende operation.

Det afslører hun i en story på Instagram.

LÆS OGSÅ: Sarah og Türker snydt: Det er en katastrofe!

- Jeg er vanvittig glad. Jeg er sindssyg glad for resultatet, og jeg er glad for hele måden, det foregik på, fortæller en glad Mathilde, der både før, under og efter operationen har følt sig i hænderne på det bedste team.

Allerede i foråret 2020 var hun til første konsultation, men på det tidspunkt var hun ikke tilfreds med den pågældende klinik.

- Jeg følte ikke, at det var super nice, så jeg gik lidt og ventede lidt, og så tog jeg så beslutningen for et halvt år siden, at nu skulle det fandeme være nu, for nu havde jeg fundet den rette klinik, siger Mathilde til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Stine ked af det: Jeg modtager tarvelige beskeder

Hun har valgt at få større bryster, da hun altid har følt, at der var lidt for lidt fylde, og i og med at hun stort set altid går med sports-bh, kan hun hurtigt komme til at se endnu mere fladbarmet ud.

Derfor var det hemmeligt

På grund af den smertestillende medicin, har Mathilde været mindre aktiv end normalt på de sociale medier. Desuden har det ikke været rart for hende at lave opdateringer, så længe hun følte, at der var noget, hun skulle skjule.

LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft

- Når man er en offentlig person og lever det meste af sit liv på de sociale medier, så er der nogle ting, man måske lige venter med at fortælle, til man er helt klar på det. Det har ikke været meningen, at det skulle være hemmeligt, men jeg skulle bare lige finde det rette tidspunkt og føle et overskud til at fortælle det, fortæller hun.

Mathilde har fået 260 milliliter i hvert bryst i et dråbeformet implantat for at få et naturligt look. Hun har vidst, at hun ville have sine bryster lavet, siden hun var omkring 16 år.

LÆS OGSÅ: Remee gav 'X Factor'-produktionen et ultimatum