Her er årets største reality-personlighed
'Familien fra Bryggen' dominerede afstemningen for årets reality-personlighed.
Der er ingen tvivl om, at 'Familien fra Bryggen' har været en kæmpe succes, og de herlige karakterer i TV3-serien har for alvor erobret danskernes hjerter, siden de dukkede op på tv-skærmen.
Og hvis man alligevel var i tvivl om populariteten hos de tre stjerner i 'Familien fra Bryggen' - Linse, Geggo og Mopper - så kan man kigge på afstemningen om årets reality-personlighed, som Realityportalens læsere i den seneste uge har haft mulighed for at stemme om.
TAG TESTEN: Hvilken ‘Familien fra Bryggen’-stjerne er du?
Her placerede de tre kvinder fra 'Familien fra Bryggen' sig på de tre øverste pladser. Med 266 stemmer blev Linse Kessler stemt ind på andenpladsen, mens datteren Geggo kom lige efter med 210 stemmer.
Ingen af de to kunne dog måle sig med familiens ældste medlem, Mopper, der desværre gik bort i 2016 efter kort tids sygdom. 624 brugere - svarende til 36 procent - mente, at hun var den største reality-personlighed i 2016 og stemte hende direkte ind på en sikker førsteplads.
LÆS OGSÅ: Nekrolog: Moppers liv fra start til slut
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Familien fra Bryggen’ fortsætter
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.