Årets hunk: Nu har jeg håneretten

Løcke vandt titlen som årets hunk, og det giver ham håneretten over kæresten Lisa.

Med 23 procent af stemmerne vandt Christian Rørbæk-Løcke fra 'Robinson Ekspeditionen' titlen som årets hunk. Og selvom titlen ikke betyder det store for ham, så er der dog én ting ved den, som er vigtig.

- Nu har jeg da håneretten over Lisa, som blev nummer to, det er nok den, der betyder mest - at jeg altid lige kan trække den frem mod Lisa, siger han med et grin og fortsætter hurtigt:

- Selvom jeg godt ved, at hun er den hotteste af os.

Lisa og Løcke til finalefest. Foto: Bjørn Hvidsteen
Lisa og Løcke til finalefest. Foto: Bjørn Hvidsteen

Løcke er ikke i tvivl om, at han synes, at kæresten også skulle have vundet den kvindelige kategori årets babe, men her måtte hun altså se sig slået af Bryggens Geggo.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Lisa taler ud om Løckes frieri

Det er ikke nok at være lækker

Løcke er meget overrasket over, at det er ham, der løber med sejren. Og han påpeger, at der er nogle flotte fyre i feltet. Men måske skyldes sejren, at det ikke er nok at være flot - der skal mere til for at være en hunk, mener årets vinder.

- Kendetegnet ved en hunk er, at man skal være sig selv, seerne skal først og fremmest kunne lide en, man kan være nok så lækker, men hvis ens personlighed ikke er derefter - så vil man ikke være et hunk. Man kan også se, at der måske mangler nogle på listen, måske fordi personligheden er helt i bund, påpeger han.

Og selvom han har vundet titlen og håneretten over sin kæreste Lisa, som han friede til under årets 'Robinson', så er hun ikke bleg for at heppe på sin kommende mand.

- Lisa er da stolt over det, vi er begge meget stolte over hinanden, og hvad vi opnåede i vores reality-eventyr - og denne lille sidegevinst er endnu et tegn på dette, plus at vi ligger nummer to i årets par, og det er vi da tilfredse med og stolte af, slutter årets hunk.

LÆS OGSÅ: Løcke efter exit: Jeg har vundet

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.