Året 'ZULU Comedy Galla'-vært: Vi tager et nyt skridt i år

En ny komiker er klar til at indtage 'ZULU Comedy Galla'

Operaen i København bliver forvandlet til Danmarks største comedyscene torsdag 2. september, når årets 'ZULU Comedy Galla' bliver afholdt med Nikolaj Stokholm er vært.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se alle de kendte på den røde løber til ZULU Comedy Galla 2020

Årets vært, Nikolaj Stokholm, der slet ikke er i tvivl om, at der netop nu er brug for et show som 'ZULU Comedy Galla'.

- Jeg tror, vi alle sammen trænger til at more os og glemme verden udenfor. Jeg er jo ikke en komiker, der står på en scene og minder folk om rædslerne ude i verden. Næh du, min fornemmeste opgave er at få folk til at glemme alt og bare læne sig tilbage og grine. For det har vi allesammen brug for. Ligesom

fædrelandssangen i gamle dage, der blev skrevet efter krige og nedgangstider. Jeg vil ikke ophøje mig selv til at blive sammenlignet med Adam Oehlenschläger. Meeen, der er visse sammenligninger med det store arbejde, vi begge gjorde for danskerne. Kort sagt, vi har brug for 'ZULU Comedy Galla' mere end

nogensinde, fordi vi trænger til et godt grin, og det, vil jeg gerne love, sker, siger Nikolaj Stokholm.

LÆS OGSÅ: Philine vil have parrets hus tilbage: Han kan bare smutte

Den kendte komiker, der for tiden turnerer Danmark rundt med sit onemanshow 'Turen går til Nikolaj

Stokholm', glæder sig til at kunne præsentere en lang række af sine kolleger for publikum og seere, når der skal serveres masser af god underholdning fra scenen - og det bliver ikke bare 'som det plejer':

- Med kæmpestor respekt for alt det, som ZULU Comedy Galla er og har været, så tager vi lige et nyt skridt i år. Eller et skridt ind i en ny æra. Der bliver ting, som vi holder af og elsker, men det bliver i en ny indpakning og i et farligt tempo. Sagde han lige det? Ja, for faen. Hold fast, for nu kører comedybussen, og første stop er Grinestrup - lige den form for humor lover jeg, der ikke bliver plads til i showet, siger Nikolaj Stokholm.

'ZULU Comedy Galla 2021' kan ses på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU søndag 5. september.

LÆS OGSÅ: Sarah Bro om nyt jobtilbud: Overvejer at droppe drømmeuddannelsen

LÆS OGSÅ: Amoriner i luften hos den tidligere 'X Factor'-vært