ÅH NEJ! 'Robinson-Ekspeditionen' er aflyst

Den 22. sæson af det populære TV3-program produceres ikke i år, da Covid-19 fortsat er en global pandemi.

I marts blev det meddelt, at årets ‘Robinson Ekspeditionen' blev udskudt på ubestemt tid som følge af Covid-19. På daværende tidspunkt stod vi over for en pandemi, som det ikke var muligt at forudse omfanget af, men siden Danmark er åbnet op igen efter tre måneders nedlukning af samfundet, er hverdagen så småt begyndt at ligne det velkendte. Det gælder desværre ikke for optagelserne til TV3-programmet 'Robinson Ekspeditionen'.

Der er netop truffet en beslutning om, at det populære tv-program ikke produceres i år. Det skulle ellers have været programmets 22. sæson. Det oplyser Nordic Entertainment Group (Nent) i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Geggos store sorg: Hendes hund Baby er ramt af kræft

- Vi er utroligt ærgerlige over, at optagelserne til Robinson Ekspeditionen ikke kan gennemføres i år. Vi havde virkelig håbet på, at en udskydelse af optagelserne gjorde det muligt, men Covid-19 er fortsat en global pandemi, og vi vil ikke risikere sikkerheden for vores crew og deltagere.

- Vi ser i stedet frem mod næste år, hvor vi forhåbentligt kan producere den 22. sæson af Robinson Ekspeditionen til udsendelse i efteråret 2021, lyder det fra Nent's programdirektør Kenneth Kristensen.

LÆS OGSÅ: WHAT? Bendtner afslører gammelt ritual ved scoringer

LÆS OGSÅ: Julia Sofia lider af angst: Det blussede op under optagelserne til 'Over Atlanten'