ÅH NEJ: ‘Luksusfælden’-ekspert må flytte fra hjem og droppe drømmerejse - Her & Nu

ÅH NEJ: ‘Luksusfælden’-ekspert må flytte fra hjem og droppe drømmerejse

Intet er gået efter planen, og Mette Reissmann og Nils Rømer har været nødsaget til at flytte ud af deres lejlighed.

Af Caroline Grønne Wigdal - 26. maj 2020 kl. 16:55

Den kontante ekspert fra ‘Luksusfælden’ Mette Reissmanns og Nils Rømer, som hun sidste nytårsaften blev forlovet med, kan i disse dage nyde solskinsvejret fra Ærø. Her har de sommerhus, og det i sig selv lyder jo ikke tosset. Men når planen egentlig var en helt anden og mere storslået, så kan det føles en smule tomt.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Luksusfælden’-ekspert er blevet forlovet
– Jeg skulle være rejst jorden rundt med Nils, men på grund af corona kan vi ikke komme afsted på det, der skulle have været et break midt i livet, siger hun i et interview med Hendes Verden. 
Og der var virkelig tale om en drømmerejse, som både krævede planlægning og forberedelse. For eksempel har parret valgt at leje deres lejlighed ud, mens de er væk, og Nils havde været til ridning to gange, så han var godt rustet til de oplevelser, de troede, lå og ventede ude i verden.
LÆS OGSÅ: Skatter vender tilbage til skærmen
– Vi skulle have holdt et år fri og rejst rundt i Asien, sejlet med skib i seks uger, været frivillige i den amerikanske valgkamp og redet over Andesbjergene på hest, fortæller en skuffet ‘Luksusfælden’-ekspert.
Så da lejligheden var lovet væk til nogle andre, måtte Mette og Niels altså finde et andet sted at bo. Og der er ikke udsigt til, at de sådan lige med det samme kan vende hjem igen.
LÆS OGSÅ: Amanda opløst i gråd: Det er SÅ tarveligt!
– Vi har lejet lejligheden ud de næste ni måneder og er derfor flyttet i vores sommerhus på Ærø. Vi aner ikke, hvornår vi kommer hjem igen eller ud at rejse, siger 56-årige Mette Reissmann, der altså må lade tiden vise, hvad der kommer til at ske.