ÅH NEJ! Elvira lever med stor frygt

Markedsføringsloven gør Elvira bange, fordi hun konstant frygter at træde ved siden af og få en bøde.

Med de mange influencere på diverse medieplatforme kan det som følger være svært at navigere i, hvad der blot er et godt råd, og hvad der faktisk er betalt reklame. Det er den slags, som markedsføringsloven skal sikre. Spørger man Elvira Pitzner, er reglerne overdrevne.

Realitybaben føler sig begrænset i at ytre sin personlige mening ved eksempelvis at anbefale en ny film, da hun frygter, at forbrugerombudsmanden vil komme efter hende og anklage hende for skjult markedsføring, selvom hun ikke har tjent en øre på anbefalingen. Det fortæller hun i det seneste afsnit af 'Bare Elvira' på Dplay.

- Det er meget vigtigt, at man husker, når man laver kampagner på for eksempel Instagram, at skrive, at det er reklame og oplyse følgerne om, at det er reklame. Ellers er det imod markedsføringsloven, og så laver du faktisk skjult reklame, hvilket er ulovligt, og så kommer forbrugerombudsmanden efter dig. Jeg synes, det er blevet lidt overdrevent i mange tilfælde, fortæller Elvira.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-babe raser over beskeder fra gifte familiefædre

Generelt er Elvira ikke en af de influencere, der udnytter den potentielt store gevinst, der kan hentes i reklamer, på sine platforme, idet hun vægter autenticitet højt.

- Jeg laver virkelig sjældent reklame faktisk. Min Instagram er for folk, der har interesse for mit liv, som måske føler, jeg deler nogle fede ting. Og indimellem har jeg så noget, der er betalt samarbejde, som jeg synes passer godt til min profil, og som jeg kan stå inde for og godt kan lide, lyder det fra diamantdatteren.

Se afsnittet af 'Bare Elvira' på Dplay. Der sendes nyt afsnit hver søndag klokken 10.

LÆS OGSÅ: Nu åbner Amanda helt op: Derfor er jeg stresset og deprimeret

Se klippet herunder, hvor Elvira fortæller om sin frygt for at træde ved siden af

LÆS OGSÅ: Karsten Ree fylder 75 år: Se de 10 bedste klip med fødselaren

LÆS OGSÅ: Mathilde og Robin: Derfor er vi ikke kærester