ÅH NEJ! Anders og Torben bliver uvenner

For første gang i tv nogensinde bliver tvillingerne i aften uenige, da Anders skal fri til kæresten Don.

I aften er det igen blevet tid til et afsnit af TV 2-succesen 'Anders og Torben'. Tvillingerne ankommer til Thailand, hvor Anders har planer om at fri til kæresten Don. Det er dog Torben, der skal stå for at købe ring og blomster, da det skal ske i al hemmelighed for Don.

Men her går det galt.

Anders har planer om give sin kæreste en enkelt rose, men i stedet køber Torben en hel buket - og det falder ikke i smag. For første gang i programmet bliver tvillingerne uenige, og det kommer bag på tilrettelæggeren på programmet.

- Jeg har aldrig oplevet jer være uenige om noget. Jeg har gang på gang fisket efter forskelligheder, uenigheder, stridigheder, men der er aldrig noget, siger tilrettelæggeren i aftenens afsnit, og Torben kommenterer:

- Nej, det er meget sjældent.

- Lige indtil Torben kom hjem med den buket. For det skulle ikke have været en buket. Det var ikke lige det, du havde forestillet dig, Anders, siger tilrettelæggeren, og Anders svarer:

- Nej, det var altså ikke lige det, jeg havde regnet med. Det frustrerede mig lidt.

Find ud af i aften, om Anders og Torben får løst problemet klokken 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.

LÆS OGSÅ: Tvillingerne Anders og Torben: Sådan driller vi vores thai-kærester

LÆS OGSÅ: 'Anders og Torben’ snupper fornem pris

LÆS OGSÅ: Anders og Torben bestjålet, mens de var på tv

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.