Åbner op om forholdet

Reality-stjernerne har en lang fortid sammen, og de kunne sagtens have mødt hinanden i 'Ex on the Beach', hvis Jasmin ikke havde takket nej til at medvirke.

Det viser sig, at de to hotte reality-deltagere fra henholdsvis 'Ex on the Beach' og 'Paradise Hotel' har en fortid sammen. Og måske var det netop derfor, at Discovery flere gange har været meget ivrige efter at få 22-årige Jasmin Victoria med i 'Ex on the Beach' 4 og 5.

Så ville hun nemlig møde sin eks, Nicklaes Johannes Olsen, på stranden i enten Brasilien eller Danmark, som er de steder, sæsonerne blev optaget.

LÆS OGSÅ: KÆMPE CHOK! Annas fødsel tager VILD drejning

Deres fortid som kærester åbner Jasmin op om i 'Mit Paradiso Liv' i forbindelse med, at hun skal svare på nogle forskellige spørgsmål.

- Nu er det jo sådan, at min kære ekskæreste, Nicklaes, han har været med i 'Ex on the Beach'. Så jeg er helt sikker på, der vil være et spørgsmål eller to omkring ham også. Der tænker jeg bare, at jeg lige svarer, som jeg føler for. Det er ikke, fordi jeg holder noget skjult, siger hun.

Nicklaes bekræfter, at de var kærester, men han har ikke nogle uddybende kommentarer til forholdet.

LÆS OGSÅ: Kamp om ‘Paradise’-babe: Blev tilbudt ’Ex on the Beach’ 4 og 5

Det er cirka tre år siden, at Jasmin Victoria og Nicklaes Johannes Olsen var kærester. For 'Paradise'-baben føles det dog ikke helt, som om der er gået så længe.

- Det er godt nok gået hurtigt. Jeg tror måske også, at det er fordi der har været sådan lidt "frem og tilbage-show". Vi har jo en lang fortid sammen, det har vi. Men vi er der ikke mere, siger Jasmin.

I dag er der dog ikke længere følelser imellem de to reality-stjerner. Nicklaes fandt i sæson 4 af 'Ex on the Beach' sammen med Amanda, som han gik fra i foråret 2020. Efter optagelserne til sæson 5 fandt han sammen med Line Maria Busk, og de to er i dag flyttet sammen i hans lejlighed i Hedehusene.

Se klippet herunder. Se hele afsnittet fredag, hvor 'Mit Paradiso Liv' er på Viaplay.