Asbjørn og Christel. (Foto: Anthon Unger og Michael Stub.)
Asbjørn og Christel. (Foto: Anthon Unger og Michael Stub.)

Åbner op om flytteplaner

Christel kan ikke se sig selv bo i Jylland, så det er Asbjørn, der må flytte til København, når tiden kommer.

Asbjørn Nielsen og Christel Trubka har levet på en lyserød sky, siden de begyndte at ses tilbage i december. De kan ikke holde fingrene fra hinanden og tilbringer derfor mange af døgnets timer sammen. Men hvordan får Danmarks nye hotte realitypar forholdet til at fungere, når de bor i hver sin del af landet?

- Jamen vi er begge selvstændige, så afstanden er intet problem. Og vi har faktisk ses hver dag det sidste stykke tid, fortæller Asbjørn til Realityportalen, og Christel stemmer i:

- Hvis man er glad for en person, synes jeg ikke, det er distancen, der skal skille en ad, så vi er her hos mig i København nogle dage, og så kører vi til Kolding og er i nogle dage. Det fungerer super godt.

LÆS OGSÅ: Bendtners dyre gave sårer Philine

Selvom parret tilbringer meget tid sammen, så husker de også at give hinanden plads, når behovet opstår. Asbjørn er personlig træner og afsætter derfor meget tid til sine klienter.

- Vi er rigtig gode til at give hinanden plads til arbejde, venner og så videre, så jeg tror ikke rigtigt, at nogen af os tænker over, hvor meget vi ses, lyder det fra Asbjørn.

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører flytteplanerne

Asbjørn må flytte

Realityparret har dog ikke været kærester i mere end tre uger, så de er klar over, at distancen på sigt kan blive et problem. Når den tid kommer, er Asbjørn klar på at rykke teltpælene op og flytte til København, hvor Christel bor.

- Nu tager vi det stille og roligt, ingen grund til at forhaste ting. Men jeg får næppe Christel til Jylland, så det ender jo nok med, at jeg må flytte til storbyen, lyder det fra Asbjørn, som dog ikke har noget imod at flytte.

- Jeg elsker København.

LÆS OGSÅ: Ditte om sin fødsel: Hun kom ikke ud som forventet

LÆS OGSÅ: Anna Seneca åbner op om fødslen