'Robinson'-deltager taler ud: Datters død førte til misbrug
Mie åbner op om sin fortid, der indebærer både tabet af sin datter og misbrug af stoffer og stereoider.
34-årige Mie fra Amager er blandt deltagerne i årets 'Robinson'.
- Jeg tror, at det var et meget åbenlyst valg, at jeg skulle være med i Robinson, fordi jeg er benhård og er gået meget igennem i mit liv, og hvis der var nogen, der skulle klare det, så var det mig, fortæller hun til HER&NU og Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Fra 22 til 21: Ude af 'Robinson' inden optagelserne
Mistede sin datter
Mie, der til dagligt arbejder som misbrugskonsulent og personlig træner, har været igennem en del, før hun satte fødderne på de malaysiske strande.
- Jeg har været stofmisbruger tidligere i mit liv, og jeg blev clean efter det. Da jeg så var 20 år, fik jeg min datter, som var handicappet, så hun var her ikke så længe. Hun levede kun halvandet år. Da jeg mistede hende, havde jeg rigtig svært ved at holde fodfæste og holde mig oven vande, og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle bearbejde den her kæmpe sorg, det var. Så jeg tog tilbage til det, jeg kendte, og det var selvfølgelig stofferne, fortæller Mie.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mie fortæller de andre deltagere om sin fortid...
LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg tæt på at kvitte 'Robinson': Jeg var ikke nervøs
Mie var misbruger i fire år, efter hun mistede sin datter, og da hun sagde farvel til stofferne, var der noget andet, der tog over.
- Jeg vågnede ligesom op og ville videre i livet. Så jeg startede med at træne og gav den fuld gas - både på stereoider og alt, hvad sporten indebærer. For et år siden valgte jeg at stå frem og fortælle om min rejse som atlet og bagsiden af brugen af anabole stereoider, som blandt andet er min stemme. Det er derfor, at den er mørk. Jeg stoppede med at tage stereoider, og efter det valgte jeg at gå en langt mere spirituel vej. Jeg har fundet meget mere ind til kernen af, hvem jeg er som menneske, og hvordan jeg vil leve mit liv, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Efter ‘Forsidefruer’: Jackie vil fortsætte
Ville nå sin grænse
For Mie passede netop 'Robinson Ekspeditionen' godt ind i hendes selvudviklingsrejse.
- Jeg tror, at grunden til jeg tog afsted, var egentlig fordi jeg manglede det med at nå en grænse. Jeg har haft rigtig svært ved at finde mine grænser generelt. Jeg er ikke så god til at finde balancen i tingene, så enten gør jeg det, eller så gør jeg det slet ikke. Og når jeg så gør det, så gør jeg det med alt, hvad jeg har i mig. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvornår nok er nok. Det håbede jeg lidt, at jeg ville finde i 'Robinson', fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Bolette med opråb: Det har taget overhånd
Mie kan tydeligt mærke en forskel, efter hun er kommet hjem fra ekspeditionen, der som bekendt er rigtig hård for kroppen grundet manglen på mad.
- Jeg tror, at det, der har været den helt store forskel for mig, fra da jeg tog afsted til jeg kom hjem, har været, at jeg føler, at jeg er færdig med at behandle min krop rigtig skidt. Fordi det her med at stille op til konkurrencer, det er ikke særlig sundt. Det er rigtig skidt og rigtig hårdt for kroppen. Og når man har gjort det på den måde, jeg har gjort det, med to års misbrug og syv år med stereoider, og fire års misbrug inden stereoiderne igen, så tror jeg, at kroppen har brug for, at man holder en pause og har brug for bare at være, forklarer hun og fortsætter:
- Så jeg tror egentlig, at det der med at finde balancen i mig selv og være rigtig glad for det menneske, jeg er indeni, har været den største forskel.
LÆS OGSÅ: Sportsstjerne udsat for hård mobning
Derfor betyder han meget
Særlig ét familiemedlem har haft stor betydning gennem Mies liv, og det var også ham, hun savnede mest, da hun befandt sig på øen.
- Jeg har helt sikkert savnet min lillebror mest. Det er også ham, jeg har med i dag til snigpremieren. Han er ti år yngre end mig, men han har altid stået ved min side, uanset hvad jeg er gået igennem, om jeg var stofmisbruger eller havde mistet min datter. Han har altid stået der og er aldrig veget fra min side, og det er meget beundringsværdigt, afslutter hun.
