15-årig død: Nu får realitydeltager nedsat sin straf

Den 33-årige tidligere realitydeltager har netop fået nedsat sin straf fra tre til to års ubetinget fængsel, efter han sidste år udsatte en 15-årig for grov vold, der endte med hans død.

Tilbage i oktober måned blev den 33-årige tidligere realitydeltager Jens Kristensen idømt tre års fængsel i retten i Hjørring for at udsætte den 15-årige Mathis Matthiassen for grov vold, samt for for at have bragt og efterladt Mathis i en hjælpeløs tilstand, der endte med hans død.

LÆS OGSÅ: CHOK! 'Paradise Hotel' pauses på grund af overgreb

Den 33-årige tidligere realitydeltager ankede sagen til Vestre Landsret i Aalborg, og landsretten har i dag stadfæstet byrettens dom for grov vold, men nedsat straffen fra tre år til to års ubetinget fængsel. Det skriver TV2 Nord.

- De pårørende til den 15-årige dreng gav udtryk for frustrationer over nedsættelsen af straffen og var rystede over, at den 33-årige mand foreløbig er sat på fri fod og kunne forlade retten, skrives det i mediet om, at den dømte realitydeltager skal afsone resten af sin dom på et senere tidspunkt, efter han har siddet varetægtsfængslet i 13 måneder.

LÆS OGSÅ: Realitystjernes kæreste i kæmpe drama i storcenter: Nægter mundbind

Det 15-årige offer Mathis blev fundet livløs lørdag morgen d. 28. marts ved nogle boldbaner i nordjyske Hørby. Det kom frem under sagen i byretten, at Mathis og 33-årige Jens havde fået kontakt gennem datingappen Grindr, hvor de aftalte at tage stoffer og have sex.

Ifølge anklageskriftet fra byretten udsatte den dømte Jens den 15-årige Mathis for grov vold med slag og spark samt ved kvælning med et hundehalsbånd. De to havde taget mdma sammen, og Jens forklarede, at hans offer var blevet så påvirket af stofferne, at han efterlod ham for ikke at afsløre hemmeligheden om, at han havde sex med mænd, for sin kvindelige kæreste.

LÆS OGSÅ: Flov Nadia Shila fortryder svindel: Jeg tænkte kun på penge

Jens Porsmose Kristensen – som han hed dengang – har deltaget i ‘Robinson Ekspeditionen’ i 2011, samt i TV3-programmet ‘Adam og Eva’. I ‘Robinson Ekspeditionen’ måtte han udgå efter en rygskade, og i ‘Adam og Eva’ forlod han programmet, fordi der dukkede en anden nøgen mand op.